Ik’ så mange penge

Kortfilm / Ulla Søe / Danmark
Hvad er fattigdom? Er der fattige børn i Danmark? Fem børn og teenagere fortæller om at vokse op i en familie, hvor pengene er små. Lotus på 12 år er usikker på, om hendes venner dømmer hende, fordi hun aldrig har råd til noget. Hun flover sig over at tage venner med hjem, fordi der er så rodet. Hendes mor er arbejdsløs med en alvorlig arbejdsskade og mangler overskud. Isak er blevet rigtig god til at designe billige måltider og lave mad for at hjælpe sin mor og lillesøster, men også han kender til tillbudsjagt og havregryn sidst på måneden. Isak, Mathias, Lotus, Anthoncarl og Henrietta er helt almindelige danske børn og teeangers som alle andre, men deres familiers fattigdom mærker dem og det fanger filminstruktør Ulla Søe fornemt i denne lille perle fuld af venskab, håb og rå kærlig ærlighed om at vokse op i fattigdommens skygge.

Skoleprogram - info til lærere

Fag: dansk
Klassetrin: Mellemtrin & Udskoling
Emner: Familie & Normer og identitet
Temaer: Nordiske filmfortællinger & Hvem er jeg? Hvem er du?

Se undervisningsmaterialer

Undervisningsmaterialer

BUSTER tilbyder en række gratis undervisningsmaterialer, som I kan bruge i forbindelse med jeres filmvisning. Materialet handler ikke om den enkelte film, I skal se, men lægger op til et tematisk eller fagligt forløb, som I kan integrere filmoplevelsen i. Tænk det som et fagligt eller tematisk sæt briller, som I sammen ser filmen igennem og som giver jer nogle særlige opmærksomhedspunkter for biografoplevelsen. Nedenstående materialer er anbefalet til denne film: Ik’ så mange penge

Familien på film

Undervisningsmateriale

Familier kommer i alle mulige former, farver og størrelser i BUSTERs program. Filmene konkretiserer det komplekse i at være en familie på mange forskellige måder og er oplagte til at reflektere over familieformer og -roller i klassen. Dette materiale kan bruges til at analysere den film I skal se på festivalen med familien som omdrejningspunkt. Med de forskellige øvelser arbejder I med at udvide familiebegrebet og reflekterer over, hvilke familieformer I selv støder på i film og serier, og hvilke der mangler. I slutter af med en 'familieanalyse' af filmen

Hvem er jeg? Hvem er du? – Normer og identitet

Undervisningsmateriale

De sociale fællesskaber er en del af vores identitetsdannelse, som enten inspirerer os til at finde os selv, eller får os til at føle os mindre værd. Vores identitet bliver sammenstrikket af alt fra køn, ophav, social klasse, hudfarve, fritidsinteresser og ikke mindst, de miljøer vi færdes i. Dette materiale kan bruges til de af BUSTERs film, som handler om identitet og normer. Børne- og ungdomsfilmens typiske opbygning omkring centrale karakterers tidlige identitetsdannelse i forskellige miljøer gør dem oplagte til at arbejde med spørgsmål om identitet, sociale normer og repræsentation. Materialet lægger op til inspirerende snakke med eleverne om, hvad identitet er, og hvornår normer for, hvordan vi skal opføre os og se ud, kan være skadelige for os. Med cases, kreative øvelser og refleksionsoplæg bliver I klædt på til at spotte fordomme og normer i filmen og se nuanceret på karakterne ud fra identitetsbegrebet.

Nordiske sprog: film fra Norden

Undervisningsmateriale

Vil I se filmen med Norden og det nordiske sprog som fokus? Dette materiale kan bruges, når I ser film fra Norge, Sverige, Finland, Island, Førøerne eller Grønland. Brug filmen som anledning til et forløb om de spændende sprog, der tales lige på den anden side af den danske grænse og til at udforske (forskel)ligheder mellem os danskere og vores nordiske naboer, når det gælder kultur, samfund og børne- og ungdomsliv.

Log ind

Opret bruger

Opret en gratis profil for at få adgang til at købe billetter til skoleprogrammet, samt have mulighed for at kunne lave dine egen udvælgelse af favoritfilm.