Login

X

Hvis du tidligere har købt billetter uden at oprette en profil, kan du bede om et nyt password for at logge ind.

Opret konto

OM BUSTER

HVAD er BUSTER?

BUSTER Filmfestival er et unikt kulturtilbud i børnehøjde, der skaber gode oplevelser og inspirerer til leg, fællesskab og nysgerrighed med udgangspunkt i filmenes fantastiske universer. På BUSTER Filmfestival brænder vi for at finde det allerbedste film og medieindhold til børn og unge. Hvert efterår præsenteret vi et program med film fra hele verden, der har noget på hjerte og giver indblik i helt andre virkeligheder. Vi elsker at gå i biografen og at se film sammen med andre – og den begejstring vil vi gerne give videre!

HVORNÅR er BUSTER?

BUSTER finder sted hvert efterår. 2026-udgaven af BUSTER finder sted i efteråret 2026.

HVEM er BUSTER til?

I hverdagene under festivalen inviterer BUSTER til filmvisninger målrettet børnehaver og skoler (fra 0. – 9. klasse). Hvis du underviser dit barn hjemme eller har tid til at gå i biografen i dagtimerne, må du også meget gerne købe billet til skolevisninger, men vær opmærksom på, at de andre i biografen vil være skoleklasser. I weekenden byder BUSTERs program på film og events til både de helt små, de lidt større børn og unge (2-16 år). Du kan se under den enkelte film, hvilken aldersgruppe filmen anbefales til.

Hvor kan jeg opleve BUSTER?

Du kan primært opleve BUSTER i København og omegn bl.a. i biografer som Empire Bio, Grand Teatret, Cinemateket, Big Bio Nordhavn og Vue Fisketorvet, mens vi også er til stede på biblioteker, kulturinstitutioner og museer. Se den fulde oversigt over venues her.

Hvad koster en billet til BUSTER?

En billet til skolevisninger på hverdagene koster 20 kr. pr. person + gebyr.
En billet til weekendvisninger koster 80 kr. pr. person + gebyr.
Billetter til BUSTER på Havnen: Dagsbillet pr. person: 150 kr. / Gruppe-dagsbillet for fire personer: 500 kr. Børn fra 0-2 år: Gratis.
Læs mere om billetter på BUSTER her.

Kontakt BUSTER

Du kan altid skrive direkte til os på info@buster.dk