BUSTER tilbyder praktikpladser i en række afdelinger, hvor du vil få mulighed for at udvide dit netværk og få praktisk erfaring inden for en række områder – det gælder bl.a. programlægning og formidling til børn og unge, kommunikation/presse/some, eventplanlægning (publikum/branche), festivalproduktion samt filmpædagogik.
BUSTER Filmfestival er Skandinaviens største børnefilmfestival. Over 35.000 børn, lærere og familier deltager hvert år i vores aktiviteter. Vi viser 130+ film, spil og tv serier i samarbejde med engagerede partnere. Vores mål er at bringe kvalitetsfilm og medieindhold frem til de yngste brugere i målgruppen 3-16 år. Vi udkommer med et børnehaveprogram, et skoleprogram og et weekendprogram for familier.
Udover selve filmfestivalen består BUSTER af branche-platformen CPH:INDUSTRY, som hvert år afholder en stor børnemediekonference.
Vi har kontor i Kødbyen på Vesterbro og tilbyder praktikpladser i en række afdelinger, som du kan læse mere om herunder.