Hollywood
Tia Kouvo / Sverige / 2022 / 13 min
“Hvilken verdenskendt skuespiller besvimede under en middag på en restaurant i Malibu, Hollywood?”. De to 11-årige veninder Yasra og Emma forsøger at indsamle al den viden, de kan, om filmstjernernes, YouTubernes og influencernes hovedstad Hollywood. De drømmer om at have penge nok til at flytte til USA i et hus i solen med swimmingpool, lækkert tøj, mikrofoner og smykker. De øver sig i dans, indsamler viden om byen og sælger deres gamle legetøj, imens de voksne har travlt med deres egne drømme om et succesfuldt liv.