Trailer

Jasmins to hjemlande

Kortfilm / Hanna Karpinen & Inka Achté / Finland
Hvorfor er jeg i det her land, når jeg kan være i Finland? 11-årige Jasmin er vred og fuld af spørgsmål. Hele sit liv har Jasmin boet højt mod nord i Finland med sin familie og gode venner. Hendes far flygtede fra Somaliland i Afrika og skabte sin familie i Finland for 20 år siden, men han savner sit hjemland meget, og nu hvor der er fred i Somaliland, skal Jasmin og hendes søskende og mor rejse ‘hjem’. Men det, der er hjem for hendes far, er helt ukendt og anderledes for Jasmin. Filminstruktørerne Inka Achte og Hanna Karpinen følger Jasmin tæt i mødet med sit andet hjemland. En ærlig, tankevækkende film om sjove, ærlige Jasmin, der finder sine ben i et fremmed land, hvor folk for første gang i hendes liv ikke spørger hende, hvor hun kommer fra.

Skoleprogram - info til lærere

Fag: dansk & samfundsfag
Klassetrin: Udskoling & Mellemtrin
Emner: Familie, Normer og identitet & Norden
Tema: Hvem er jeg? Hvem er du?

Se undervisningsmaterialer

Undervisningsmaterialer

BUSTER tilbyder en række gratis undervisningsmaterialer, som I kan bruge i forbindelse med jeres filmvisning. Materialet handler ikke om den enkelte film, I skal se, men lægger op til et tematisk eller fagligt forløb, som I kan integrere filmoplevelsen i. Tænk det som et fagligt eller tematisk sæt briller, som I sammen ser filmen igennem og som giver jer nogle særlige opmærksomhedspunkter for biografoplevelsen. Nedenstående materialer er anbefalet til denne film: Jasmins to hjemlande

Familien på film

Undervisningsmateriale

Familier kommer i alle mulige former, farver og størrelser i BUSTERs program. Filmene konkretiserer det komplekse i at være en familie på mange forskellige måder og er oplagte til at reflektere over familieformer og -roller i klassen. Dette materiale kan bruges til at analysere den film I skal se på festivalen med familien som omdrejningspunkt. Med de forskellige øvelser arbejder I med at udvide familiebegrebet og reflekterer over, hvilke familieformer I selv støder på i film og serier, og hvilke der mangler. I slutter af med en 'familieanalyse' af filmen

Hvem er jeg? Hvem er du? – Normer og identitet

Undervisningsmateriale

De sociale fællesskaber er en del af vores identitetsdannelse, som enten inspirerer os til at finde os selv, eller får os til at føle os mindre værd. Vores identitet bliver sammenstrikket af alt fra køn, ophav, social klasse, hudfarve, fritidsinteresser og ikke mindst, de miljøer vi færdes i. Dette materiale kan bruges til de af BUSTERs film, som handler om identitet og normer. Børne- og ungdomsfilmens typiske opbygning omkring centrale karakterers tidlige identitetsdannelse i forskellige miljøer gør dem oplagte til at arbejde med spørgsmål om identitet, sociale normer og repræsentation. Materialet lægger op til inspirerende snakke med eleverne om, hvad identitet er, og hvornår normer for, hvordan vi skal opføre os og se ud, kan være skadelige for os. Med cases, kreative øvelser og refleksionsoplæg bliver I klædt på til at spotte fordomme og normer i filmen og se nuanceret på karakterne ud fra identitetsbegrebet.

Log ind

Opret bruger

Opret en gratis profil for at få adgang til at købe billetter til skoleprogrammet, samt have mulighed for at kunne lave dine egen udvælgelse af favoritfilm.