Login

X

Hvis du tidligere har købt billetter uden at oprette en profil, kan du bede om et nyt password for at logge ind.

Opret konto

trailer
The Quiet Girl

Den stille pige

Colm Bairéad / Ireland / 2022 / 96 min

Vidste du, at irsk er sit helt eget sprog? En pige er ikke en ‘girl’ men en ‘Cailín’. Stille er ikke ‘quiet’ men ‘ciúin’. Filmen ‘Den stille pige’ er den første irsk-sprogede film, der har opnået en Oscar-nominering. Filmens hovedperson er den 9-årige pige Cáit, der vokser op i en fattig familie. Hendes mor er gravid igen, og derfor sender forældrene pigen i pleje på ubestemt tid hos ægteparret Eibhlín og Seán, en fjern del af familien. På gården i det sydøstlige Irland vokser grøntsagerne i overflod, køerne giver rigeligt med mælk, og sommeren er varm og åben. Her lærer Cáit, hvordan det føles at blive mødt med omsorg og forståelse. “Der er ingen hemmeligheder i dette hus” siger Eibhlín, kvinden i huset, men det passer ikke helt. Langsomt går det op for Cáit, at sorg og kærlighed er tæt forbundet. Filmen er baseret på forfatter Claire Keegans roman ‘Omsorg’. En uforglemmelig film om kærlighed og retten til at have sine egne tanker.