Trailer

Folk og røvere i Kardemomme by

Rasmus A. Sivertsen / Norge & Danmark
Animationsfilmen 'Folk og røvere i Kardemomme By' handler om de tre røvere Kasper og Jesper og Jonatan, der bor lige ude for den fredelige Kardemomme By. Filmen er baseret på den klassiske børnebog af norske Thorbjørn Egner fra 1955. Om natten sniger Kasper og Jesper og Jonatan ind til byen for at stjæle, hvilket sjældent går som planlagt. En dag bliver røverne arresteret og anbringes i byens fængsel. Men da en brand bryder ud, får trioen en ny chance for at bevise over for byen, at de er mere end bare røvere. Filmen er en feelgood udgave af den klassiske nordiske børnefortælling med masser af sjov, hygge og venlig spænding til de yngste biografgængere.

Skoleprogram - info til lærere

Fag: dansk
Klassetrin: Børnehave, Indskoling & Mellemtrin
Emner: Eventyr & Norden
Temaer: Fra bog til film & Nordiske filmfortællinger

Se undervisningsmaterialer

Undervisningsmaterialer

BUSTER tilbyder en række gratis undervisningsmaterialer, som I kan bruge i forbindelse med jeres filmvisning. Materialet handler ikke om den enkelte film, I skal se, men lægger op til et tematisk eller fagligt forløb, som I kan integrere filmoplevelsen i. Tænk det som et fagligt eller tematisk sæt briller, som I sammen ser filmen igennem og som giver jer nogle særlige opmærksomhedspunkter for biografoplevelsen. Nedenstående materialer er anbefalet til denne film: Folk og røvere i Kardemomme by

Nordiske sprog: film fra Norden

Undervisningsmateriale

Vil I se filmen med Norden og det nordiske sprog som fokus? Dette materiale kan bruges, når I ser film fra Norge, Sverige, Finland, Island, Førøerne eller Grønland. Brug filmen som anledning til et forløb om de spændende sprog, der tales lige på den anden side af den danske grænse og til at udforske (forskel)ligheder mellem os danskere og vores nordiske naboer, når det gælder kultur, samfund og børne- og ungdomsliv.

Eventyrets byggesten

Undervisningsmateriale

Lær eventyrets basale regler at kende gennem sjove og kreative øvelser, der sætter hele klassen i gang med at fortælle og finde på. Før visningen arbejder I med eventyrets karakterer og grundstruktur (hjemme-ude-hjem), og efter visningen samler I op med en sanseøvelse, genkendelse af genretræk og morale samt en anmeldelse. Vi anbefaler både dette materiale til film, der kan kategoriseres som klassiske eventyr og film som trækker på (eller måske endda bryder med) de basale genretræk for eventyret.

Log ind

Opret bruger

Opret en gratis profil for at få adgang til at købe billetter til skoleprogrammet, samt have mulighed for at kunne lave dine egen udvælgelse af favoritfilm.