Trailer

Den hemmelige plan

Pierre Salvadori / Frankrig
‘Den hemmelige plan’ er en rutsjebanetur af en underholdende økologisk thriller. Filmen er centreret omkring fire børns intense kamp mod den gamle fabrik, der forurener floden, der løber gennem deres lille by. Pierre Salvadoris film er fuld af virkelig sjove gags, spænding, tricks og action - men tager en drejning, da gruppen får brug for et femte medlem; Aimé. Den unge dreng har et moralsk kompas, der ikke er helt så veljusteret som de andres, og han er både fantasifuld og fuldstændig skruppelløs. Hvor langt vil de gå for at redde naturen? BUSTER anbefaler til eventyrlystne børn i alderen 11+.

Skoleprogram - info til lærere

Fag: dansk, samfundsfag & fransk
Klassetrin: Udskoling
Emner: Eventyr & Natur
Temaer: Sanserne i biografen, Hvem er jeg? Hvem er du? & Kærlighed til naturen

Se undervisningsmaterialer

Undervisningsmaterialer

BUSTER tilbyder en række gratis undervisningsmaterialer, som I kan bruge i forbindelse med jeres filmvisning. Materialet handler ikke om den enkelte film, I skal se, men lægger op til et tematisk eller fagligt forløb, som I kan integrere filmoplevelsen i. Tænk det som et fagligt eller tematisk sæt briller, som I sammen ser filmen igennem og som giver jer nogle særlige opmærksomhedspunkter for biografoplevelsen. Nedenstående materialer er anbefalet til denne film: Den hemmelige plan

Naturlig nysgerrighed!

Undervisningsmateriale

BUSTER viser hvert år et hav af smukke og spændende film om natur til de yngste i skolen. Dette materiale lægger op til et kreativt og legende forløb om naturvidenskabelig metode og undersøgelse med nysgerrighed som omdrejningspunkt. Eleverne skal bl.a. tegne deres egen biolog, finde arter i naturen, lave 'light-klassificering' af dem og sidst men ikke mindst stop-motion-animere deres fund i små film.

Lær at tale om film på fransk

Undervisningsmateriale

Dette materiale er udviklet sammen med Institut Francais og her skal I arbejde med at tale om film på fransk. Før visningen lægger vi op til, at I udvider jeres ordforråd om filmgenrer, -produktion og -smag, og efter visningen sætter vi rammerne for jeres efterbehandling af filmen med spørgsmål, skriveøvelse og reenactment. Alt sammen på fransk.

Hvem er jeg? Hvem er du? – Normer og identitet

Undervisningsmateriale

De sociale fællesskaber er en del af vores identitetsdannelse, som enten inspirerer os til at finde os selv, eller får os til at føle os mindre værd. Vores identitet bliver sammenstrikket af alt fra køn, ophav, social klasse, hudfarve, fritidsinteresser og ikke mindst, de miljøer vi færdes i. Dette materiale kan bruges til de af BUSTERs film, som handler om identitet og normer. Børne- og ungdomsfilmens typiske opbygning omkring centrale karakterers tidlige identitetsdannelse i forskellige miljøer gør dem oplagte til at arbejde med spørgsmål om identitet, sociale normer og repræsentation. Materialet lægger op til inspirerende snakke med eleverne om, hvad identitet er, og hvornår normer for, hvordan vi skal opføre os og se ud, kan være skadelige for os. Med cases, kreative øvelser og refleksionsoplæg bliver I klædt på til at spotte fordomme og normer i filmen og se nuanceret på karakterne ud fra identitetsbegrebet.

Log ind

Opret bruger

Opret en gratis profil for at få adgang til at købe billetter til skoleprogrammet, samt have mulighed for at kunne lave dine egen udvælgelse af favoritfilm.