Skal din film være en del af programmet på BUSTER Filmfestival 2024?

Den 1. februar åbner vi for submissions til den næste udgave af BUSTER Filmfestival, der løber fra 21. september til 6. oktober 2024.

Hvert år sammensætter vi et program af over 100 film, spil og tv-serier fra hele verden. Festivalen henvender sig til målgruppen 2-16 årige + deres forældre, bedsteforældre, lærere og pædagoger. Deadline for indsendelser til festivalen er 1. april 2024. Målet er at vise kvalitetsfilm og medieindhold til børn og unge og at kuratere dette klogt i et program med refleksion og aktivitetet for børnehaver, skoler og familier.

BUSTER PRISEN
Ud af programmet på 100+ film udvælger BUSTERs programredaktion 8 film til konkurrencen for bedste film for børn og unge i alderen 7+. De otte film bedømmes af BUSTERs børnejury, som består af 4-8 børn og unge fra BUSTERs børnepaneler i aldersgruppen 9 – 16 år. Derudover uddeler vi i samarbejde med Norden i skolen priser for Bedste Nordiske Spillefilm og Kortfilm.

PRAKTISK INFORMATION
Det koster 300 kroner at indsende en spillefilm.
Det koster 150 kroner at indsende en kortfilm.

KRAV & FORMATER
Vi godtager spillefilm, kortfilm, tv-serier, dokumentarfilm, dokumentarserier, animationsfilm og spil fra hele verden.Vi godtager ikke submissions af film, der har haft premiere før 2023 Målgruppen for de indsendte film skal være børn og unge i alderen 2 -16 år.

DET SKAL DU INDESENDE:
Et VOD screener-link til filmen
En kort beskrivelse af filmen, tv-serien, spillet og en beskrivelse af målgruppen.
Så mange stillbilleder i høj opløsning fra filmen som muligt
En engelsk tidskodet dialogliste, hvis filmen er målrettet vores yngste publikum ( 2-12 år).
Link til eventuelt pressemateriale eller press kit.
Hvis din film udvælges til BUSTER skal vi bruge ikke-krypterede DCP’er. BUSTERs printkoordinator giver dig yderligere information om formater og uploads.

Indsend din film via dette link

Alle film der udvælges til konkurrence eller til BUSTERs 2024-program får besked senest 1. maj 2024. Vi glæder os til at se, hvad I har til os af film, tv-serier og spil.

SEE ENGLISH VERSION HERE

Log ind

Opret bruger

Opret en gratis profil for at få adgang til at købe billetter til skoleprogrammet, samt have mulighed for at kunne lave dine egen udvælgelse af favoritfilm.