Trailer

Skolen ved verdens ende

Pawo Choyning Dorj / Bhutan / 110min
Den unge bhutanske lærer Ugyen er ikke spor glad for at være lærer. Han drømmer om at rejse til Australien og optræde med sin musik, men han er nødt til at gøre en sidste ting, inden han kan realisere sine drømme. For at gøre sin uddannelse færdig er han nødt til at rejse til Lunana i den nordlige del af Bhutan og undervise på en lille skole i en landsby højt oppe i bjergene mellem gletschere i tre måneder. I Luana er der ingen elektricitet og ingen wifi, men masser af kokasser og vild natur - og så står der en stor gumlende yakokse midt i klasselokalet. Ugyen gider virkelig ikke, men så møder han Pem Zam og eleverne. Kim Skotte gav den ‘Fortryllende lille film’ 5 hjerter i Politiken, og den var med i kapløbet om en Oscar i 2022.

Skoleprogram - info til lærere

Fag: dansk & samfundsfag
Klassetrin: Udskoling
Emner: Familie & Normer og identitet
Tema: Kærlighed til naturen

Se undervisningsmaterialer

Undervisningsmateriale

BUSTER tilbyder en række gratis undervisningsmaterialer, som I kan bruge i forbindelse med jeres filmvisning. Materialet handler ikke om den enkelte film, I skal se, men lægger op til et tematisk eller fagligt forløb, som I kan integrere filmoplevelsen i. Tænk det som et fagligt eller tematisk sæt briller, som I sammen ser filmen igennem og som giver jer nogle særlige opmærksomhedspunkter for biografoplevelsen. Nedenstående materialer er anbefalet til denne film: Skolen ved verdens ende

Normer og identitet

Undervisningsmateriale

De sociale fællesskaber er en del af vores identitetsdannelse, som enten inspirerer os til at finde os selv, eller får os til at føle os mindre værd. Vores identitet bliver sammenstrikket af alt fra køn, ophav, social klasse, hudfarve, fritidsinteresser og ikke mindst, de miljøer vi færdes i. Dette materiale kan bruges til de af BUSTERs film, som handler om identitet og normer. Børne- og ungdomsfilmens typiske opbygning omkring centrale karakterers tidlige identitetsdannelse i forskellige miljøer gør dem oplagte til at arbejde med spørgsmål om identitet, sociale normer og repræsentation. Materialet lægger op til inspirerende snakke med eleverne om, hvad identitet er, og hvornår normer for, hvordan vi skal opføre os og se ud, kan være skadelige for os. Med cases, kreative øvelser og refleksionsoplæg bliver I klædt på til at spotte fordomme og normer i filmen og se nuanceret på karakterne ud fra identitetsbegrebet.