Trailer

Kiki stikker af

Kortfilm / Julie Rembauville & Nicolas Bianco-Levrin / Frankrig
Kiki keder sig i sit bur hos den gamle dame, og ved førstgivne lejlighed stikker den lille gule kanariefugl af. Det bliver en oplevelse at vænne sig til friheden i en af Europas mest berømte byer; Paris. Men med friheden kommer også ansvar for selv at skaffe føde, og der er meget Kiki skal lære. Historien om Kiki er et mix af animation og virkelige locations i Paris - hvilket giver filmen en helt særlig Parisisk stemning. Filmen blev nomineret til den store børnefilmpris ECFA for bedste kortfilm i 2022.

Skoleprogram - info til lærere

Fag: dansk
Klassetrin: Børnehave, Indskoling & Mellemtrin
Emner: Eventyr & Natur
Temaer: Sanserne i biografen & Kærlighed til naturen

Se undervisningsmaterialer

Undervisningsmaterialer

BUSTER tilbyder en række gratis undervisningsmaterialer, som I kan bruge i forbindelse med jeres filmvisning. Materialet handler ikke om den enkelte film, I skal se, men lægger op til et tematisk eller fagligt forløb, som I kan integrere filmoplevelsen i. Tænk det som et fagligt eller tematisk sæt briller, som I sammen ser filmen igennem og som giver jer nogle særlige opmærksomhedspunkter for biografoplevelsen. Nedenstående materialer er anbefalet til denne film: Kiki stikker af

Naturlig nysgerrighed!

Undervisningsmateriale

BUSTER viser hvert år et hav af smukke og spændende film om natur til de yngste i skolen. Dette materiale lægger op til et kreativt og legende forløb om naturvidenskabelig metode og undersøgelse med nysgerrighed som omdrejningspunkt. Eleverne skal bl.a. tegne deres egen biolog, finde arter i naturen, lave 'light-klassificering' af dem og sidst men ikke mindst stop-motion-animere deres fund i små film.

Eventyrets byggesten

Undervisningsmateriale

Lær eventyrets basale regler at kende gennem sjove og kreative øvelser, der sætter hele klassen i gang med at fortælle og finde på. Før visningen arbejder I med eventyrets karakterer og grundstruktur (hjemme-ude-hjem), og efter visningen samler I op med en sanseøvelse, genkendelse af genretræk og morale samt en anmeldelse. Vi anbefaler både dette materiale til film, der kan kategoriseres som klassiske eventyr og film som trækker på (eller måske endda bryder med) de basale genretræk for eventyret.

Log ind

Opret bruger

Opret en gratis profil for at få adgang til at købe billetter til skoleprogrammet, samt have mulighed for at kunne lave dine egen udvælgelse af favoritfilm.