Trailer

Home Is Somewhere Else

Carlos Hagerman & JORGE VILLALOBOS DE LA TORRE / Mexico
En fabulerende, stærk, livsbekræftende, visuel rutsjebane af en animationsfilm baseret på tre dokumentariske fortællinger om Jasmine på 11 år, de to søstre Evelyn & Elisabeth og rapperen José. De fire hovedpersoner fortæller deres egen historie, som nu er blevet animeret - præcis som vi så det i den danske Oscar-nominerede film ‘Flugt'. Filmen beskriver levende og poetisk historien om tre familier i USA og Mexico, der har forladt deres land i søgen efter et bedre liv. Jasmine rejser til Washington for at holde tale foran tusinder af mennesker i en demonstration for de udokumenterede amerikaneres rettigheder, søstrene Evelyn & Elisabeth er tætte, men føler sig alligevel knyttet til hver sit af de to lande, de er vokset op i, den ene i Mexico, den anden i USA. Og José fortæller sin historie om at miste sin far efter en deportation. “We deserve to love and be loved, over here and over there”, som han så fint siger det. En vigtig film om menneskerettigheder og om at finde sin sjæl et sted mellem to hjemlande.

Skoleprogram - info til lærere

Fag: dansk, samfundsfag & engelsk
Klassetrin: Mellemtrin & Udskoling
Emner: Familie & Normer og identitet
Tema: Hvem er jeg? Hvem er du?

Log ind

Opret bruger

Opret en gratis profil for at få adgang til at købe billetter til skoleprogrammet, samt have mulighed for at kunne lave dine egen udvælgelse af favoritfilm.