Trailer

Den sorte farao, vilddyret og prinsessen

Michel Ocelot / Frankrig
På en byggeplads, højt oppe på et stillads omgivet af betonkonstruktioner, samler en historiefortæller en gruppe mennesker om tre utrolige historier fra Afrika. Alvorlige, fantastiske historier om mænd og kvinder og kameler. Om forelskelse, smukt tøj og glitrende smykker. Den første historie begynder i et palads i Kush i Sudan for 3.000 år siden. Den franske mesterinstruktør Michel Ocelot, kendt for sine eventyrlige animationsfilm fra Afrika bl.a. ‘Kirikou og de vilde dyr’, tager os med på eventyr med de yngste biografgængere. Det kilder og bobler i maven af både spænding, fascination og måske noget, der ligner forelskelse.

Skoleprogram - info til lærere

Fag: dansk
Klassetrin: Indskoling & Mellemtrin
Emne: Eventyr
Tema: Sanserne i biografen

Se undervisningsmaterialer

Undervisningsmateriale

BUSTER tilbyder en række gratis undervisningsmaterialer, som I kan bruge i forbindelse med jeres filmvisning. Materialet handler ikke om den enkelte film, I skal se, men lægger op til et tematisk eller fagligt forløb, som I kan integrere filmoplevelsen i. Tænk det som et fagligt eller tematisk sæt briller, som I sammen ser filmen igennem og som giver jer nogle særlige opmærksomhedspunkter for biografoplevelsen. Nedenstående materialer er anbefalet til denne film: Den sorte farao, vilddyret og prinsessen

Eventyrets byggesten

Undervisningsmateriale

Lær eventyrets basale regler at kende gennem sjove og kreative øvelser, der sætter hele klassen i gang med at fortælle og finde på. Før visningen arbejder I med eventyrets karakterer og grundstruktur (hjemme-ude-hjem), og efter visningen samler I op med en sanseøvelse, genkendelse af genretræk og morale samt en anmeldelse. Vi anbefaler både dette materiale til film, der kan kategoriseres som klassiske eventyr og film som trækker på (eller måske endda bryder med) de basale genretræk for eventyret.

Log ind

Opret bruger

Opret en gratis profil for at få adgang til at købe billetter til skoleprogrammet, samt have mulighed for at kunne lave dine egen udvælgelse af favoritfilm.