Trailer

Den lillebitte rejse

Kortfilm / Emily Worms / Frankrig & Schweiz
Jean ser forundret til, da hans grønne undulat Titi en dag åbner lågen til sit lille metalbur og i stedet for at flyve bort, inviterer ham indenfor. Fugleburet viser sig at indeholde mere, end han nogensinde kunne forestille sig. I filminstruktør Emily Worms’ fine animationsfilm vender vi vrangen ud på det lille kæledyrs verden og finder farver, poesi, glæde og venskab.

Skoleprogram - info til lærere

Fag: dansk & naturfagene
Klassetrin: Børnehave & Indskoling
Emner: Eventyr & Natur
Temaer: Sanserne i biografen & Kærlighed til naturen

Se undervisningsmaterialer

Undervisningsmaterialer

BUSTER tilbyder en række gratis undervisningsmaterialer, som I kan bruge i forbindelse med jeres filmvisning. Materialet handler ikke om den enkelte film, I skal se, men lægger op til et tematisk eller fagligt forløb, som I kan integrere filmoplevelsen i. Tænk det som et fagligt eller tematisk sæt briller, som I sammen ser filmen igennem og som giver jer nogle særlige opmærksomhedspunkter for biografoplevelsen. Nedenstående materialer er anbefalet til denne film: Den lillebitte rejse

Naturlig nysgerrighed!

Undervisningsmateriale

BUSTER viser hvert år et hav af smukke og spændende film om natur til de yngste i skolen. Dette materiale lægger op til et kreativt og legende forløb om naturvidenskabelig metode og undersøgelse med nysgerrighed som omdrejningspunkt. Eleverne skal bl.a. tegne deres egen biolog, finde arter i naturen, lave 'light-klassificering' af dem og sidst men ikke mindst stop-motion-animere deres fund i små film.

Eventyrets byggesten

Undervisningsmateriale

Lær eventyrets basale regler at kende gennem sjove og kreative øvelser, der sætter hele klassen i gang med at fortælle og finde på. Før visningen arbejder I med eventyrets karakterer og grundstruktur (hjemme-ude-hjem), og efter visningen samler I op med en sanseøvelse, genkendelse af genretræk og morale samt en anmeldelse. Vi anbefaler både dette materiale til film, der kan kategoriseres som klassiske eventyr og film som trækker på (eller måske endda bryder med) de basale genretræk for eventyret.

Log ind

Opret bruger

Opret en gratis profil for at få adgang til at købe billetter til skoleprogrammet, samt have mulighed for at kunne lave dine egen udvælgelse af favoritfilm.