Livedubbing og Alfons fødselsdagsoverraskelse
BUSTER live-dubber de aller nyeste film om Alfons Åberg. Vi har en dygtig skuespiller i salen, der simultant lægger dansk stemme til karaktererne. Før visningen skal i forberede jer på en herlig overraskelse: vi fejrer nemlig Alfons’ 50-års fødselsdag med en parade anført af glade musikanter og landets bedste rytmikpædagoger. Vær med til at fejre Alfons på rytmeæg og kazoo fra kl 11.30!