Login

X

Hvis du tidligere har købt billetter uden at oprette en profil, kan du bede om et nyt password for at logge ind.

Opret konto

Kortfilmpakke: Romantik

Kortfilmpakke: Romantik

Loïc Espuche, Adrian Moyse Dullin, Marina Rosset & Christel Guibert / Frankrig, Schweiz & Belgien / 46 min

Denne samling af kortfilm sætter fokus på den allerførste romantiske oplevelse og opdagelsen af, at kærligheden kan have en helt anden form, end den man kender fra sin familie og forholdet til søskende, forældre og bedsteforældre. Fire romantiske film, som giver sommerfugle i maven og gør alle i biografen glade.

Yuck!

Kys

Loïc Espuche / Frankrig / 2023 / 13 min

Overalt på campingpladsen i sommerferien er der sommerflirts og feriekæresteri, selv det gamle ægtepar finder endelig tid til at .. kysse. Leo følger det hele nysgerrigt. Det er anderledes, fascinerende og mærkeligt, hvor spændende det faktisk er, når nogen kysser hinanden. Og nu får han selv lyst. Til. At. Kysse. Lucy.

The Right Words

Hånden på hjertet

Adrian Moyse Dullin / Frankrig / 2022 / 15 min

Det er sidste chance. Jada skal flytte, Jada.. hende som 12-årige Mahdi er så glad for, at han har skrevet et digt til hende. Han kan ikke tro, han aldrig skal se igen. Mahdi vil sige noget, gøre noget, før det er for sent. Måske er dagen i dag sidste gang, han nogensinde ser hende? Men der er flere forhindringer i bussen på vej til indkøbscenteret, end man skulle tro. En af årets mest romantiske film på BUSTER er skrevet af Emma Benestan, som før har vist sit talent for kærlighedsfilm og for at få hjertet til at banke.

The Queen of the Foxes

Rævenes dronning

Marina Rosset / Schweiz / 2022 / 9 min

En pige trækkes ind i en mystisk mission langt inde i skoven. Rævedronningen har mistet sit mod og sin gnist, og skovens dyr har forenet sig for at hjælpe hendes humør. De vil bombardere hende med smukke, dejlige følelser. I en smuk impressionistisk streg bringes de listige dyr til live i en lille, sød animeret fortælling, der hylder kærligheden.

Next ?

Næste ?

Christel Guibert / Frankrig & Belgien / 2024 / 9 min

Hvad gør man, når man, på en shoppingtur på grøntsagsmarkedet, ser en, som bare kunne være den? Den eneste ene? Den, som kunne være den sjoveste, sødeste og mest spændende person, man nogensinde kunne møde og danse med? Kom med på musikalsk dating i filminstruktør Christel Guibert romantiske perle af en lille film.