Kiki stikker af
Julie Rembauville & Nicolas Bianco-Levrin / Frankrig / 2020 / 6 min
Kiki keder sig i sit bur hos den gamle dame, og ved førstgivne lejlighed stikker den lille gule kanariefugl af. Det bliver en oplevelse at vænne sig til friheden i en af Europas mest berømte byer; Paris. Men med friheden kommer også ansvar for selv at skaffe føde, og der er meget Kiki skal lære. Historien om Kiki er et mix af animation og virkelige locations i Paris – hvilket giver filmen en helt særlig Parisisk stemning. Filmen blev nomineret til den store børnefilmpris ECFA for bedste kortfilm i 2022.