Holly på sommerøen
Karla Nor Holmbäck / Danmark / 2018 / 15 min
Holly er på sommerferie hos sin bedstefar, der elsker matematik. Hun keder sig og vil gerne gå på opdagelse, men bedstefar siger, at der ikke er mere at opdage, at alt på jorden er analyseret og kategoriseret. Der er ikke nogen grund til at gå på opdagelse længere. Men om natten ser Holly en lysende sten falde ned fra himlen og sammen med sin skildpadde Skilde, tager hun alligevel afsted på en rejse til det uopdagede og så endda med et videnskabeligt formål. For måske har bedstefar haft sit hoved nede i bøgerne lidt for længe.