Lyt, føl og leg i naturen – Concito's Klimaambassade
Spids ørerne, aktiver følesansen og hop i legetøjet for nu skal I lytte, føle og lege med vores forhold til naturen. I denne workshop bliver vi opmærksomme på os selv i naturen. Vi stiller skarpt på lyden i landskabet på Amager Fælled ved at bruge ørerne. Hvad kan vi egentlig høre, hvis vi lytter godt efter? En myre der snubler? En fugleklat der rammer en sten på stien? Dygtige undervisere fra CONCITOs Klimaambassade inviterer til at undersøge naturen fra forskellige vinkler.