BUSTER søger to Harry Potter fanst til sjovt gaming event

Er du, eller kender du, et super sejt søskendepar der er helt vilde med at game og se Harry Potter, så er det dig vi mangler! 

BUSTER søger et cool søskendepar, der sammen har spillet Playstation-spillet ‘Hogwarts Legacy’, og som vil have mod på at fortælle andre søskende om deres spiloplevelse!

Søndag d. 1. oktober 2023 afholder BUSTER festivalen et Harry Potter gaming-event i Cinemateket i København. Læs om det her

Det kan være super fedt at game sammen som familie, men det er der desværre ikke så mange, der ved! Jeres opgave under eventet vil derfor være at fortælle og lære familier, og andre søskendepar, hvordan man spiller ‘Hogwarts Legacy’ sammen to og to. 

Til eventet vil der være en walk-through-video fra ‘Hogwarts Legacy’, der bliver vist i en biografsal. Mens videoen bliver afspillet, skal I forklare tilskuerne, hvad ‘Hogwarts Legacy’ går ud på, hvordan man spiller spillet, og hvordan det var at spille med sin lille- eller storesøskende.

Lyder det som en opgave for dig og din store-/lillesøskende, vil BUSTER gerne invitere jer til casting!

Castingen finder sted onsdag d. 13. september kl. 15.30 til 18.00 på BUSTERs kontor i Kødbyen (Flæsketorvet 60, 3. Sal, 1711 København).

For at tilmelde jer til casting skal I skrive en mail til: julie@buster.dk, hvor i skriver jeres navne, aldre og jeres yndlingsmission i ‘Hogwarts Legacy’.

Til castingen skal i bl.a. spille en mission live for to tilskuere.

KRAV

  • I skal være bosat i region Hovedstaden
  • Den mindste søskende skal være ca. mellem 9 og 10 år
  • Den ældre søskende skal være mindst 15 eller 16 år.
  • Den ene af jer, skal have gennemført hele ‘Hogwarts Legacy’ Playstation-spillet
  • I skal begge kunne deltage både til casting d. 13/9 og til selve eventet d. 1/10.

Til castingen skal I medbringe en underskrevet forældretilladelse, som I vil få tilsendt på mail. 

Log ind

Opret bruger

Opret en gratis profil for at få adgang til at købe billetter til skoleprogrammet, samt have mulighed for at kunne lave dine egen udvælgelse af favoritfilm.