Mugge & hans mærkelige hjerne
Mikael Wulff & Anders Morgenthaler / Danmark / 2022 / 84 min
Historien om ‘Mugge og hans mærkelige hjerne’ begynder på Basserup Kommuneskole, hvor eleverne på deres første dag efter sommerferien skal til prøve. Mugge viser sig at have en hjerne, der er så mærkelig, at hans svar får computeren til at eksplodere og hele IT-systemet til at gå ned. Mugge sendes omgående i specialklassen og spås en sort fremtid, men som modsvar beslutter han sig for at starte sin helt egen skole. En skole, hvor der er plads til børn med mærkelige hjerner. Men samtidig begynder Mugges bedste veninde Sofia på den militante eliteskole ‘Killer Instinct School System’ og det bliver svært for de to at opretholde deres venskab, især da konkurrencen “Kommunemesterskabet i skole” annonceres…