Mille Gori: Jagten på naturens gaver
Danmark & Uganda / 2022 / 42 min
Ramasjang-værten Mille Gori – også kendt som Motor-Mille – er vært for en ny film, der sætter fokus på natur i børnehøjde. I filmen rejser Mille til Uganda, hvor hun sammen med nye venner laver papir af elefantlort, besøger en naturklub for lokale børn, planter træer og beskytter vilde dyr. Hun gør med andre ord os allesammen, ikke mindst børnene, klogere på alt det, vi mennesker får fra naturen. I biologiens verden kendt som ‘økosystemtjenester’ eller slet og ret: naturens gaver. BUSTER er stolt af at præsentere filmen i samarbejde med WWF, Pandaklubben og Udenrigsministeriet – Danida.