Nu er det muligt at tilmelde sig BUSTER og DR’s store nordiske børnemediekonference, der bliver afholdt d. 7. oktober 2021 med støtte fra Nordvisionsfonden og Creative Europe MEDIA i Koncerthusets Studie 2. 

Læs mere om programmet og tilmeld dig her.

Konferencen får bl.a. besøg af Lead Play designer Petter Karlsson fra det svenske spilfirma Toca Boca og Knut Næsheim, instruktøren bag NRKs ‘Minibarna’-serie. Maiken Ingvordsen, aka. Popsi fra den danske YouTube duo, ‘Popsi og Krelle’, vil fortælle om, hvordan man konstant skal genopfinde sig selv for at være relevant for sine 1.000.000 subscribere på Youtube. BBCs redaktør Ros Attille vil fortælle om BBC’s pre-school strategier og fra Nordisk film kommer Dan Pappe Schönemann og fortæller om familiernes position i den store ‘Streaming War’. 

Programmet er sammensat med en ambition om at styrke den nordiske børnemediebranches tværfaglige viden og dermed inspirere til endnu mere kvalitetsindhold i børnehøjde. Udover oplæg fra førende forskere indenfor psykologisk udvikling, livsverdener, medietendenser og spilvaner, har oplæggene fokus på professionelle og talentfulde aktørers praktiske erfaringer med de unge målgrupper.

Konferencen har et begrænset antal pladser.