Login

X

Hvis du tidligere har købt billetter uden at oprette en profil, kan du bede om et nyt password for at logge ind.

Opret konto

Program til BUSTER Branchedage 2025

Med en brancheakkreditering til BUSTER 2025 sikrer du dig plads til Den Store Nordiske Børnefilmkonference og får samtidig adgang til inspirerende branchebegivenheder som BUSTER Award Show, NoJSE Tænketank og Nordisk Branchemøde på Københavns Rådhus foruden fri adgang til alle visninger og events i det regulære BUSTER-program. BUSTERS branchedage 2025 fandt sted 1.-3. oktober.

Den 1. oktober i Cinemateket


NoJSe Tænketank

09.00-16.00 i Himmelskibet, Cinemateket

NoJSe Tænketanken samler en gruppe særligt inviterede branchefolk fra hele Norden, der sammen debatterer børne- og ungdomsfilmens nuværende tilstand og ikke mindst fremtid. Deres indsigter og visioner samles efterfølgende i en omfattende rapport med henblik på at udstikke visioner for fremtidens børne- og ungdomsfilm. Mød bl.a. Mathias Broe, Jenny Jokela, Atchy Konesh, Tora Mkandawire Mårtens og Christoffer Rizanovic Stenbakken i samtale om det skabe film og medier til børn og unge. Tænketanken modereres af Christina Ramsø Thomsen.

Arrangement har begrænset kapacitet og observatører bedes forhåndsregistrere sig på industry@buster.dk.

Branchevisninger

09.45-16.30 i Bio Asta, Cinemateket

Udvalgte film fra årets program for branchen, der vises under den første branchedag i Cinemateket. Du vil have fri adgang med din akkreditering.

09:45
Mælkevejen
(Louise Courvoisier / Frankrig / 2024 / 92 min) / Nomineret til BUSTER Prisen og ZAPPA Prisen for bedste Manuskript

Totone er en ung fyr fra det østlige Frankrig, som helst bare vil feste og drikke øl med vennerne. Men da hans far omkommer i en tragisk bilulykke, står han pludselig alene med ansvaret for sin lille lillesøster. Totone må nu finde ud af, hvordan han kan tjene penge og forsørge familien. Heldigvis opdager han, at han har en chance for at vinde 30.000 euro – hvis han bare kan lave den bedste Comté-ost i den store landbrugskonkurrence. Med fokus på franske traditioner i en moderne indpakning tegner ‘Mælkevejen’ et rørende, varmt og nærværende portræt af en sårbar ung mand på kanten af voksenlivet

11:45
Boong
(Lakshmipriya Devi / Indien / 2024 / 90 min) / Nomineret til BUSTER Prisen

I den lille landsby Imphal i Manipur bor Boong sammen med sin mor. Hans far er rejst i håb om en bedre tilværelse og flere arbejdsmuligheder. På skolen går der rygter om, at Boongs far er død, men det nægter Boong at tro på. Sammen med sin bedste ven Raju, et fotografi og troen på musikkens magiske kraft, begiver han sig ud på en farlig rejse gennem det politisk urolige Manipur. Med sin debutfilm tegner Lakshmipriya Devi en kompleks fortælling, der udforsker venskab og modstandskraft i en verden præget af forandring og splittelse, når vi – sammen med Boong og Raju – trodser landegrænser og etnisk splid for at bringe Boongs far hjem igen.

13:30
Min Bror Min Sjæl
(Maria Eriksson-Hecht / Sverige, Norge & Finland / 2025 / 101 min) / Nomineret til Bedste nordiske børne- og ungdomsfilm og Den Nordiske Talentpris

Brødrene Alex og Robin lever under miserable forhold hos deres voldelige og stærkt alkoholiserede far. Alex kæmper for at holde sammen på familien og påtager sig forældrerollen overfor sin yngre bror, der er aggressiv og uregerlig. Da Alex forelsker sig i Ines og rejser med hende til Berlin, begynder brødrene at glide fra hinanden, og en frygtelig hændelse vender deres verden på hovedet. Et stærkt og barskt portræt af et broderskab skabt af den debuterende, svenske instruktør Maria Eriksson-Hecht, der refererer til Andrea Arnolds og Dardenne-brødrenes filmiske verdener.

15:30
Tyven + Q&A med filmskaberne
(Christoffer Rizvanovic Stenbakken / Grønland & Danmark / 2025 / 20 min) / Nomineret til Dansklærerforeningens pris for bedste kortfilm

Da 15-årige Kaali opdager, at hans elskede slædehund er forsvundet, begynder en jagt gennem byen Tasiilaq i Østgrønland. Kaali er autist og føler sig ofte udenfor, men da han får mistanke om, at hunden er blevet stjålet, bliver jagten også en rejse ind i et samfund, hvor det ikke er let at stå udenfor. Og da sandheden om den egentlige tyv kommer frem, står Kaali over for et vigtigt valg: Er det værd at miste sin eneste ven for en hund? ‘Anngeerdardardor’ (‘Tyven’) er den første kortfilm fra Østgrønland og en rørende og rå fortælling om venskab, identitet og at finde sin plads.

BUSTER Award Show

16.30-18.30 i Bio Asta, Cinemateket

Den årlige BUSTER Prisuddeling hylder det bedste indenfor film og medier for børn og unge, og i år uddeler vi hele ni priser med satiriker og musiker Lasse Dein som vært. Bandet fra filmen ‘Honey’ afslutter showet, og efter det er der mingle med alkoholfri drikke i Asta Bar.
BUSTER er stolte af at kunne præsentere årets priser, der spænder fra hjertevarmende dokumentarer til eventyrlige animationsfilm:

  • BUSTER PRISEN 2025 – se de nominerede HER.
  • Bedste nordiske børne- og ungdomsfilm – se de nominerede HER
  • Den Nordiske Talentpris – se de nominerede HER
  • Børneavisens Pris for Bedste Dokumentar – se de nominerede HER
  • ZAPPA Prisen for bedste Manuskript – se de nominerede HER
  • Børn i Byen Prisen for Bedste TV-serie – se de nominerede HER
  • Røde Kors Prisen – se de nominerede HER
  • BUSTER Prisen for Bedste Animationsfilm (skabt i samarbejde med Filmskolen) – se de nominerede HER
  • Dansklærerforeningens pris for bedste kortfilm – se de nominerede HER

Invitationer til Award Showet bliver sendt til akkrediterede gæster.

Den 2. oktober i Cinemateket

 

Den Store Nordiske Børnefilmkonference

9:00-17:00 i Bio Carl, Cinemateket

Den Store Nordiske Børnefilmkonference tilbyder en fokuseret udforskning af børnemedier og -film. Den er designet til branchefolk og byder på engagerende sessions, livlige diskussioner og netværksmuligheder. Få dybere indsigt i børnefilm og -målgrupper, mød kolleger og deltag i diskussionen gennem Q&As. Arrangementet afsluttes med en Happy Hour i Cinematekets foyer fra kl. 17:00 til 18:00. Læs mere om konferencen HER.

Den 3. oktober

 

Nordisk Branchemøde på Københavns Rådhus

09.30-11.00 på Københavns Rådhus, Rådhuspladsen 1, 1553 København

Kom til nordisk morgenmøde og rådhuspandekager for børnefilmsbranchen i anledning af Pippis 80-års fødselsdag på Københavns Rådhus. Næstforperson for Borgerrepræsentationen, Klaus Mygind, byder velkommen efterfulgt af en tale af den svenske ambassadør, Hans Wallmark. Herefter skal der diskuteres stærke kvindelige karakterer i børnemedier i et stærkt panel bestående af Natasha Arthy (‘Honey’), Karla Nor Holmbäck (‘Roselil og stentrolden’) og Sabine Lemire (‘Mira’-bøgerne), modereret af Julia Granath, festivaldirektør på BUFF filmfestival i Malmø.

Invitation til Nordisk Branchemøde bliver sendt til akkrediterede gæster.

Hvis spørgsmål til programmet eller til køb af akkreditering, kontakt os på industry@buster.dk.