Vil du være en del af programafdelingen på BUSTER 2022?
Der er åbent for ansøgninger til praktikpladser på BUSTER i efteråret 2022 Praktikperioden indledes d. 4. august 2022 og man er med til at afvikle festivalen 26.september-9.oktober. Længden på praktikforløbet kan forhandles individuelt.
Programafdelingen står for programlægning og formidling af BUSTERs program til børnehaver, skoler og familier. Udover film, serier, gaming og leg består vores ambitiøse program også af events, faglige oplæg, workshops og undervisningsmaterialer.
I efteråret ligger produktion og afholdelse af festivalen – vi udvikler og planlægger events og laver outreach til vores forskellige målgrupper (skolelærere, pædagoger, familier). Det hele kulminerer med de 14-dages festival, hvor vi formidler film, byder velkommen, formidler film for store og små, håndterer publikum og koordinerer de mange events.
Vi tilbyder dig:
- Et indblik i hele festivalprocessen fra idé til færdigt projekt
- En plads i et lille kreativt engageret team
- Muligheden for at arbejde selvstændigt med dit fag inden for kulturelle rammer
- Ansvar og feedback
- Unik viden om tendenser indenfor film, streaming og leg
- Muligheden for at prøve kræfter med den vildeste målgruppe af alle: børnene!
- Erfaring med at formidle til et større publikum
Dit praktikforløb vil så vidt muligt blive udformet efter dine kompetencer og interesser. Et praktikforløb kan f.eks. indeholde:
- Deltagelse i arbejdet med filmprogrammet
- Udvikling og afvikling af festivalens events og oplæg
- Formidling og outreach af programmet til lærere, pædagoger, familier og børn.
- Produktion af videoindhold såsom trailer til festivalen
- Ansvar for et af festivalens biografvenues under festivalperioden
Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med kulturelt indhold til børn og unge med forskelligartede arbejdsopgaver og i direkte kontakt med målgruppen. Hos os vil du få forskelligartede arbejdsopgaver – fra det praktiske organiserings- og databasearbejde til den kreative udvikling. Stillingen vil kunne tilpasses dine specifikke komptencer.
Praktisk info
Antallet af ugentlige timer samt dato for opstart er efter aftale.
Send os en ansøgning, som indeholder:
- Baggrund og kompetencer
- Dine interesser
- Praktisk erfaring
- Ønsker for praktikophold
Max. 500 tegn.
Send din ansøgning til BUSTERs programchef Mariella Harpelunde Jensen mariella@buster.dk. Tjek BUSTER ud på www.buster.dk eller på Facebook / Instagram.
Vi glæder os til at lave festival med dig!