BUSTER er i løbende dialog med sundhedsmyndighederne og følger selvfølgelig alle deres anbefalinger og retningslinjer nøje, både nu og fremadrettet. 

(Opdateret 21.9) Sundhedsmyndighederne har oplyst at aktiviteter under BUSTER Filmfestival tæller som undervisningsrelateret aktivitet, da der foreligger et fagligt formål. Det vil sige, så længe ture ud af huset foregår indenfor almindelig skoletid, så kan der godt afholdes aktiviteter, som for eksempel besøg på museer, gåtur i skoven og herunder altså også biografture med videre.

Det er vigtigt at understrege at de generelle anbefalinger om at undgå smitte skal overholdes. Det betyder at der skal være fokus på, at dem der deltager ikke er syge, der holdes afstand og der opretholdes god hygiejne.  

Vores førsteprioritet er at give alle en god og tryg oplevelse på årets BUSTER. Derfor tilrettelægges alle vores aktiviteter i overensstemmelse med myndighedernes anbefalinger. I samarbejde med de deltagende biografer, kulturhuse og biblioteker vil vi i år således sørge for:

  • Håndsprit på alle venues, som vi opfordrer alle til at benytte
  • Et reguleret antal gæster i salene for at sikre ekstra god afstand mellem alle grupper  
  • Seating af alle skoleklasser, så ingen klumper sammen ved ind- og udgange
  • Ekstra rengøring af biografsale og venues

Vi glæder og til at se jer alle iført håndsprit og godt humør, og håber at I vil hjælpe til at gøre årets BUSTER til den faglige filmfestival i topklasse, som vi allesammen kender.

Skulle du have nogen spørgsmål til festivalen er du altid velkommen til at kontakte os på info@buster.dk

Tak til BLOKHAVN for lån af billede