Wolfwalkers + Event m. Happyhjalte (Event aflyst)

Instruktør: Ross Stewart, Tomm Moore
År: 2020
Varighed: 103 min.

En fantastisk fortælling, mageløse tegninger og imponerende musik. Den Oscar-nominerede ‘Wolfwalkers’ er et mesterværk i egen ret, der med afsæt i irske folkeeventyr fortæller historien om pigen Robyn, der en dag vågner i ulveform og bliver jaget ud af byen af sin far. Nu indledes en farefuld færd for Robyn og den vilde ulvepige Mebh, fyldt med magi og mytologi i en film om at følge sit hjerte og give slip på trangen til at kontrollere det ukendte. Instruktørerne Ross Stewart og Tomm Moore har overgået sig selv med ‘Wolfwalkers’.

(DETTE EVENT ER DESVÆRRE AFLYST PGA. SKADE)
Kl. 11:30 på rampen foran Empire: Mød Happyhjalte på løbehjul
15-årige Hjalte Langebek Hansen er et af verdens største talenter i Danmarks hurtigst voksende sportsgren: løbehjul. Hjalte er en vaskeægte løbehjulsatlet. Han elsker at dyrke sin sport og dele sine fedeste tricks på Instagram. Han er dobbelt danmarksmester og har vundet sølv ved europamesterskabet for juniorer. Hjalte har også skrevet bogen ‘Happyhjalte’, og sammen med Gyldendal præsenterer BUSTER løbehjulsstjernen Hjalte og hans ærlige bog om svære valg og balancen mellem skole, familie, venner og den krævende sport. Mød Hjalte på rampen foran Empire-biografen og bliv inspireret til at prøve kræfter med pro-løbehjul inden filmvisningen af den Oscar-nominerede film ‘Wolfwalkers’.

 

Dato:

9. oktober

Tidspunkt:

12:30 - 14:13

Sted / biograf

Empire Bio
Guldbergsgade 29F
København N, 2200 Danmark
Køb billet her