Weathering With You (Weekend)

Instruktør: Makoto Shinkai
Original titel: Tenki No Ko, 2019
Varighed: 111 min. + 20 min. Mere end Film i biografen

Det er sommer, og Hodaka skal starte på en videregående uddannelse. Derfor flytter han fra landet og ind til Tokyo.

Mødet med metropolen bliver en grænseoverskridende oplevelse. På alle måder. Vejret er trist, og det regner uafbrudt. Men så møder han Hina på et gadehjørne. Hun er en livlig, skarp og viljestærk pige, som besidder mærkværdige og fabelagtige kræfter: Hun kan stoppe regnen, gøre himlen blå og få solen til at skinne!

’Weathering With You’ er Japans Oscar-kandidat og instrueret af Makoto Shinkai, som gav os den ikke mindre magiske ’Your Name’.

VISNINGER:

Søn, 27/9 kl. 09:30 – CinemaxX
Billetpris: 50 kr.
» KØB BILLETTER «

Mere end film:
Lav din egen teru teru bozu og hør om japansk pop-kultur med Anders Shultz fra j-popcon festival

BUSTER er meget mere end film. Sammen med hver filmvisning er der et live-arrangement på cirka 20 minutter, som passer præcis til jer. Vi lover jer en ganske særlig BUSTERs live oplevelse, lige inden filmvisningen begynder.

De japanske regn-spøgelser, eller teru teru bozu, optræder løbende gennem den smukke film. I tråd med japansk tradition, har du nu muligheden for at lave din helt egen, til at hænge op hjemme for godt vejr.

Det vil foregå inden filmen i biografen til en lille workshop sammen med Anders Schultz fra festivalen j-popcon, der vil fortælle mere om både filmen og japansk kultur.

Sprog / dubbing / undertekster: Japansk
Med danske undertekster

Land(e): Japan