Søstre – Sommeren vi fik vores superkræfter

Instruktør: Silje Salomonsen, Arild Østin Ommundsen
År: 2020
Varighed: 78 min.

Tags

Den rørende og velspillede filmperle ‘Søstre – sommeren vi fandt vores superkræfter’ fra Norge tager os med på et ægte vildmarkseventyr. Søstrene Billie og Vega på 5 og 9 år skal på fjeldtur med deres far, men efter en dags rejse i den smukke natur går det galt: faren falder ned i et hul, brækker sit ben og smadrer sin mobiltelefon. Det er nu op til de to piger at hente hjælp alene, og det er starten på et vidunderligt eventyr, hvor Billie og Vega lærer, hvor meget man kan sammen som søstre, når det virkelig gælder.

EVENT: BUSTER er meget mere end film. Sammen med hver filmvisning er der et live-arrangement på cirka 15 minutter, som passer præcis til jer. I 2021 bruger BUSTER kroppen i biografen. Sangskriveren Jan Rørdam, manden bag musikken til “Bamses Billedbog”, har skrevet en helt ny sang til BUSTER om biografens magi, og vi danser og bevæger os til musikken i en sjov koreografi mellem stolerækkerne. Vi lover jer en ganske særlig BUSTERs live oplevelse, lige inden filmvisningen begynder.

Dato:

1. oktober

Tidspunkt:

9:30 - 11:03

Sted / biograf

Cinemateket
Gothersgade 55
København K, 1123 Danmark
Køb billet her

Andre visninger

03/10/2021 - 10:00

10/10/2021 - 10:00

10/10/2021 - 13:00

27/09/2021 - 10:00

Klassetrin:
Indskoling, Mellemtrin

Fag: dansk, natur/teknologi

Sprog: Med dansk tale

Land(e): Norge

Tema

Når du køber billetter til den her film, får du også undervisningsmateriale. Læs mere herunder.

TIPS TIL LÆRERNE:
Med BUSTERs materiale kan eleverne lære om eventyrgenren med udgangspunkt i film.

UNDERVISNINGSMATERIALE:
Eventyret er en af vores helt grundlæggende fortælleformer som binder os sammen fra generation til generation. Men hvordan ser eventyret ud i dag? Og hvordan ser det ud, når det tager et spring ind i filmens verden? Vi har udvalgt en række sprudlende, sære og sanserige eventyr anno 2021. Som genren gør bedst, tematiserer filmene vigtige temaer som ‘godhed’ og ‘ondskab’, ‘venskab’ og ‘anderledeshed’. Samtidig giver udgør de gode og enkle eksempler til at lære om karakterer, handlingsforløb og forskellige modaliteter. De fantasifulde plots og farverige fortællinger lægger op til selv at prøve kræfter med fortællekunsten i klassen – og netop det kan I med vores tilknyttede undervisningsforløb, hvor vi skruer op for kreativt arbejde med eventyrets byggesten.

Her kan du se en video om vores undervisningsmateriale til filmpakken EVENTYR.

Når du køber billetter til filmen, modtager du automatisk undervisningsmaterialet, lærervejledning og adgang til alle undervisningsvideoerne på din ordrebekræftelse.

TIPS TIL LÆRERNE:
Med BUSTERs materiale kan eleverne undersøge livet i en familie med udgangspunkt i film.

UNDERVISNINGSMATERIALE:
Buster er vild med familier i alle mulige former, farver og størrelser. Vi har samlet en række film, der på den ene eller den anden måde tager udgangspunkt i familielivet. Filmene er en en oplagt mulighed for at analysere film, hvor familien er omdrejningspunktet. Hvilke spændende fortællinger kommer der ud af det? Og hvad er filmenes budskaber om familien faktisk? Måske lærer eleverne noget nyt om, hvordan andre familier kan se ud og leve deres liv, og får tænkt over, hvilke familieformer vi er vante og uvante med at støde på i film og tv, og hvad det gør ved vores forestillinger om det gode familieliv og de bånd familiemedlemmer har til hinanden.

Her kan du se en video om vores undervisningsmateriale til filmpakken FAMILIE.

Når du køber billetter til filmen, modtager du automatisk undervisningsmaterialet, lærervejledning og adgang til alle undervisningsvideoerne på din ordrebekræftelse.

TIPS TIL LÆRERNE
Med BUSTERs undervisningsmateriale kan eleverne lære om natur, biodiversitet, klimaforandring og bæredygtighed med udgangspunkt i filmene.


UNDERVISNINGSMATERIALE
Her finder I en række stærke og meget aktuelle film, som på vidt forskellige måder viser os, hvor vigtigt det er at værne om klodens mangfoldighed af planter og dyr. Vi kommer rundt på kloden i vild natur, vi ser eksempler på, hvor galt det kan gå, når mennesket blander sig i naturens skrøbelige økosystemer, og vi møder ildsjæle der kæmper på naturens side. I vil støde på nogle af de svære dilemmaer og få mulighed for at udfolde dem i det tilknyttede undervisningsmateriale, hvor der for de yngste også vil være mulighed for selv at tage forskerhatten på og arbejde med videnskabelige undersøgelser og kreativ formidling af menneske og natur.


Når du køber billetter til filmen, modtager du automatisk undervisningsmaterialet, lærervejledning og adgang til alle undervisningsvideoerne på din ordrebekræftelse.



TIPS TIL LÆRERNE:
Med BUSTERs materiale kan eleverne lære om nordisk sprog og kultur, med udgangspunkt i filmen.

UNDERVISNINGSMATERIALE:
Buster tager hele norden rundt med film fra både Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island og Førøerne. Der er film til både indskoling, mellemtrin og udskoling. Filmene er oplagte til at dykke ned i de spændende sprog, der ligger så tæt på og dog så langt væk fra dansk – men også at få indblik ind i vores nabolandes samfund og de liv der leves her. Brug filmene til at høre sprogenes forskellige melodi og til at teste jeres viden på nordens sammenviklede historie – og for at se alle de gode film, der produceres her i norden.

Her kan du se en video om vores undervisningsmateriale til filmpakken om NORDISKE SPROG.

Når du køber billetter til filmen, modtager du automatisk undervisningsmaterialet, lærervejledning og adgang til alle undervisningsvideoerne på din ordrebekræftelse.