SPOT: Tone Ottilies ærlige ungdomsfilm

Instruktør: Tone Ottilie,
År: 2016, 2019, 2021,
Varighed: 101 min.

Tags

Når vi i år på BUSTER har ledt efter film af unge til unge, har Tone Ottilie stået øverst på vores ønskeliste. I en alder af 25 år, har hun allerede en lang karriere bag sig. Hun skriver sine film efter parolen ‘write what you know’, og rammer ofte en autencitet som kan være svært at finde når voksne fortæller de unges historier. Debuten “Lulus første gang” havde udgangspunkt i Tones egne oplevelser med mobning på efterskolen, og blev Robert nomineret i 2016 allerede før Tone kom ind på Den Danske Filmskole. Sidste år nåede hun til Berlinalen med kortfilmen “Babylebbe”, en film der handler om at være 16 år, usikker og queer, og samtidig skulle navigere i de sociale normer som konstant er på spil. I år er BUSTER ved at revne af stolthed over at kunne præsentere Tones afgangsfilm “Katastrofer”. Denne gang har Tone taget udgangspunkt i sine oplevelser med OCD, med en rørende fortælling om Liv der må holde sig på sidelinjen under gymnasie-introugens vandkamp og øl i parken – for Liv er disse aktiviteter for risikable. Men da hun møder den seje og søde Anna, bliver risikoen måske værd at løbe.

Vi ser alle tre film og fejre premieren på ‘Katastrofer’ for fulde gardiner!

Lulus første gang / Tone Ottilie / Danmark / 2016 / 21 min

Babylebbe / Tone Ottilie / Danmark / 2019 / 19 min

Katastrofer / Tone Ottilie / Danmark / 2021 / 30 min

EVENT: Mød Tone Ottilie som vil fortælle os om sin forkærlighed for ungdomsfilm, om det at arbejde med udgangspunkt i sin egne personlige fortælling og med de unge skuespillere.

Dato:

5. oktober

Tidspunkt:

9:30 - 11:11

Sted / biograf

CinemaxX
Kalvebod Brygge 57
København V, 1560 Danmark

Billetter

Nedenstående antal inkluderer billetter til denne begivenhed allerede i din indkøbsvogn. Hvis du klikker på "Hent billetter", kan du redigere eksisterende deltageroplysninger samt ændre billetantal.
Billet: Tone Ottilies ærlige ungdomsfilm (05/10/21)
DKK 17,00
377 ledige billetter

Andre visninger

29/09/2021 - 10:30

Klassetrin:
Udskoling

Fag: dansk, IT og medier

Sprog: Dansk

Land(e): Danmark

Tema

Når du køber billetter til den her film, får du også undervisningsmateriale. Læs mere herunder.

TIPS TIL LÆRERNE:

Med BUSTERs materiale kan eleverne lære om digitale medier med udgangspunkt i film.

UNDERVISNINGSMATERIALE:

Vi er alle sammen fuldstændig filtret ind i vores digitale medieforbrug, og med det følger en masse fede muligheder, såvel som udfordringer og dilemmaer der kan virke nærmest uløselige. Vi har samlet en række film der på hver sin måde forholder sig til, hvilken rolle de digitale medier spiller i vores liv – på godt og ondt. I vil komme til at undersøge jeres egen klasses forbrug, hvad i er interesserede i på de digitale medier, hvilke muligheder og udfordringer stilles i overfor og  hvordan kan man egentlig bevæge sig bevidst og kildekritisk rundt på internettet? Det er nogle af de overvejelser og samtaler som filmene og det medfølgende undervisningsmateriale lægger op til.

Når du køber billetter til filmen, modtager du automatisk undervisningsmaterialet, lærervejledning og adgang til alle undervisningsvideoerne på din ordrebekræftelse.
TIPS TIL LÆRERNE:
Med BUSTERs materiale kan eleverne undersøge livet i en familie med udgangspunkt i film.

UNDERVISNINGSMATERIALE:
Buster er vild med familier i alle mulige former, farver og størrelser. Vi har samlet en række film, der på den ene eller den anden måde tager udgangspunkt i familielivet. Filmene er en en oplagt mulighed for at analysere film, hvor familien er omdrejningspunktet. Hvilke spændende fortællinger kommer der ud af det? Og hvad er filmenes budskaber om familien faktisk? Måske lærer eleverne noget nyt om, hvordan andre familier kan se ud og leve deres liv, og får tænkt over, hvilke familieformer vi er vante og uvante med at støde på i film og tv, og hvad det gør ved vores forestillinger om det gode familieliv og de bånd familiemedlemmer har til hinanden.

Her kan du se en video om vores undervisningsmateriale til filmpakken FAMILIE.

Når du køber billetter til filmen, modtager du automatisk undervisningsmaterialet, lærervejledning og adgang til alle undervisningsvideoerne på din ordrebekræftelse.

TIPS TIL LÆRERNE:
Med BUSTERs materiale kan eleverne arbejde med undervisningsmaterialet IDENTITET OG NORMER med udgangspunkt i film. Her kan man arbejde med normer for køn og identitet og forskellige familieformer og hvordan de fremstilles på film.

UNDERVISNINGSMATERIALE:
Vi har samlet en perlerække af film, der handler om identitetsdannelse. Om det gælder køn, ophav, social klasse, hudfarve eller fritidsinteresser – identiteten gemmer sig i alt hvad vi gør og føler os som. De sociale fællesskaber er en del af vores identitetsdannelse, som enten inspirerer os til at finde os selv, eller får os til at føle os mindre værd. Filmene i denne pakke lægger derfor op til inspirerende snakke med eleverne om, hvad identitet kan siges at være for noget, og hvornår normer for hvordan vi skal opføre os og se ud, kan være skadelige for os. Ikke mindst er filmene nogle af de fineste i programmet, som man kan fordybe sig med at analysere på i danskfaget.

Her kan du se en video om vores undervisningsmateriale til filmpakken om IDENTITET OG NORMER.

Når du køber billetter til filmen, modtager du automatisk undervisningsmaterialet, lærervejledning og adgang til alle undervisningsvideoerne på din ordrebekræftelse.

TIPS TIL LÆRERNE:
Med BUSTERs materiale kan eleverne lære om film lavet af unge til unge.

UNDERVISNINGSMATERIALE:
Hvad er ungdomsfilm egentlig for en størrelse? Og hvilken forskel gør det om det er nogen som selv er unge der laver dem? På BUSTER elsker vi gode ungdomsfilm, men oplever også at der kan være langt imellem. Vi mener at en god ungdomsfilm skal ville sin målgruppe noget, og at den samtidig også skal lytter til sin målgruppe! Ungdommen er i en konstant rivende ruskende udvikling, sprængfuld af fede ideer, spændende overvejelser og stærke følelser, spørgsmål og værdier, som trænger til at blive hørt, støttet og delt. Derfor har vi samlet en perlerække af ungdomsfilm som er skabt af unge filmskabere. Det er nogle rå og rørende film, som tager ungdomslivet seriøst og som virkelig rammer en nerve, måske bedre end de voksne professionelle filmskabere kan. Med dette materiale er det dine elever der er eksperterne, hvilke film kender de, hvilke kan de lide og hvordan ville filmene se ud hvis det var dem der skulle bestemme historierne?

Når du køber billetter til filmen, modtager du automatisk undervisningsmaterialet, lærervejledning og adgang til alle undervisningsvideoerne på din ordrebekræftelse.

Lignende film