Sangen fra havet (Weekend)

Instruktør: Tomm Moore
Original titel: Song of the Sea, 2014
Varighed: 96 min. + 20. min Mere end Film i biografen

10 årige Ben er lidt af en røv. Han er faktisk ikke særlig sød ved sin lillesøster Saoirse, men han kan synge og han hjælper hende, trods alt, med at finde sin stemme i den irske instruktør Tomm Moores pragtfilm “Sangen fra havet”.

Filmen er anden del af Moore´s triologi om Irlands myter og sagn. Film nummer et var “Brendan og hemmelighedernes bog” og mens vi venter spændt på tredje film “Wolfwalkers”, som kommer på streaming i 2021, så er her et kærligt gensyn med den oscarnominerede “Sangen fra havet”.

For jer der ikke har set filmen i biografen: Glæd jer til et billedunivers, som er helt magisk, det længste skæg nogensinde, uglehekse, færgemænd, brændenælde te og stikkelsbær muffins og at svømme med sæler i det dybe irske hav. Sikke fine film der vokser ud af Moores animationsstudie Cartoon Saloon, som holder til i den lillebitte by Kilkenny med kun 8.000 indbyggere i det sydøstlige Irland.

VISNINGER:

Lør, 26/9 kl. 09:30 – Grand Teatret
Billetpris: 50 kr.
» KØB BILLETTER «

Mere end film:

med Frederik Willumsen fra Nørlum Animations Studio

Hvordan bliver animation egentligt til? Hvor mange er med til at lave en animationsspillefilm? Og hvor lang tid tager det at tegne hvert enkelt billede?

Medskaber af “Sangen fra Havet”, Frederiks Willumsen fra Nørlum Animations Studio, kommer på besøg og fortæller om den maskine, der giver os de mest magiske animationsfilm. 

Sprog / dubbing / undertekster: Dansk

Land(e): Belgien, Danmark, Frankrig, Irland, Luxembourg