Rocks

Instruktør: Sarah Gavron
År: 2019
Varighed: 93 min.

Den gribende og hjertevarme film ‘Rocks’ handler om Shola, også kaldet Rocks. Filmen foregår i nutidens London og viser en barndom i fattigdom, og vigtigheden af stærke venskaber. Rocks er en teenager, der altid har gang i den med sine veninder, indtil hun en dag kommer hjem fra skole og opdager, at hendes mor har forladt hjemmet. Nu står Rocks alene med ansvaret for sig selv og sin lillebror. Hendes verden vendes på hovedet, men Rocks gør, hvad hun kan. Filmen er utrolig velspillet og tegner et nært og kærligt portræt af Rocks i relation til sin lillebror og sine veninder. Filmens unge skuespillere har selv været med til at udvikle manuskriptet – og det virker!

EVENT: Hvorfor opstår der en særlig magi og spejling, når unge skriver til unge? Det kommer to forfatterdebutanter Cecilie Grønlund og Saynab Farah Dahir forbi og snakker om, inden vi viser den hjertevarme film ‘Rocks’. Begge unge forfatteres bøger bevæger sig i ungdomsuniverset, hvor Instagram, drømme og livsforventninger alle har stor betydning.

Dato:

2. oktober

Tidspunkt:

18:15 - 20:08

Sted / biograf

Cinemateket
Gothersgade 55
København K, 1123 Danmark
Køb billet her