Trailer

Pleistocene Park

Luke Griswold-Tergis / USA / 101min
Geni eller galning? Årets vildeste dokumentariske eventyrfilm for de største tager os med på en bumlet rejse fra Fyn til Sibiriens stepper, hvor en russisk geofysiker vil genskabe istidens økosystemer gennem radikal ‘rewilding’. Når det går op for én, at han måske har fat i den lange ende, er man allerede langt ude i Sibirien, hvor permafrosten er begyndt at smelte. Med (næsten) utrættelig hjælp fra sin søn Nikita og til et herligt energisk, russisk musikscore, kaster den beslutsomme Zimov sig ud i at fragte otte okser fra Fyn og tusindvis af kilometer til Sibirien på en hæsblæsende og utopisk mission i klimaets tjeneste. Zimov er en ægte ‘larger than life’-karakter, der skyder one-liners afsted til højre og venstre, mens det vilde projekt tager form. Se og diskutér klimaspørgsmålet ud fra et crazy eksempel, som måske ikke er så crazy endda.

Skoleprogram - info til lærere

Fag: naturfagene & samfundsfag
Klassetrin: Udskoling
Emner: Natur & Klima
Tema: Kærlighed til naturen

Se undervisningsmaterialer

Undervisningsmateriale

BUSTER tilbyder en række gratis undervisningsmaterialer, som I kan bruge i forbindelse med jeres filmvisning. Materialet handler ikke om den enkelte film, I skal se, men lægger op til et tematisk eller fagligt forløb, som I kan integrere filmoplevelsen i. Tænk det som et fagligt eller tematisk sæt briller, som I sammen ser filmen igennem og som giver jer nogle særlige opmærksomhedspunkter for biografoplevelsen. Nedenstående materialer er anbefalet til denne film: Pleistocene Park

Biodiversitet – scenarier til klassen

Undervisningsmateriale

Brug filmen til at blive klogere på biodiversitet og sætte eleverne i gang med aktivt at finde formidle biodiversitetskrisen - og ikke mindst finde løsninger på den. I dette materiale arbejder I med scenarier, hvor eleverne er biologer, byplanlæggere og dokumentarister med biodiversitet på plakaten. I mapper biodiversitet i jeres nærområde, finder på løsninger for at øge den og laver trailere til film om biodiversitetskrisen i et selvudvalgt område. Alt dette vil klæde jer på til at se en af filmene om biodiversitet i BUSTERs program og give jer konkret viden at forstå den gennem.