Piger græder ikke
Sigrid Klausmann & Lina Lužytė / Tyskland / 2025 / 89 min
Dokumentaren ‘Piger græder ikke’ tager os med fra Tyskland til Tanzania for at give os et indblik i, hvordan det er at være pige i verden. Nancy fra Tanzania forlader sin familie på grund af truslen om omskæring. Sinai fra Sydkorea trodser den voksende tendens til at få plastikoperationer, mens hun indædt træner til BMX-verdensmesterskaberne. Selenna kæmper for sin ret til overhovedet at blive anerkendt som en pige, og 16-årige Paiges liv ændrer sig drastisk, da hun fravælger at få en abort. En universel fortælling om pubertet og identitet, og et stærkt indblik i de meget forskellige levevilkår og rettigheder, der er for unge kvinder rundt om i verden.