Dato, tidspunkt & sted

25. september 2020 - Kl. 09:30 til 10:14 - BIG BIO Nordhavn
DKK 17,00

på lager

Ryd

Pigen i opgangen + Plastikposernes nat

Instruktør: Adrien Merigeau + Valerie Barnhart'
Varighed: 11 min. + 18 min. + 15 min. Mere end Film i biografen

PIGEN I OPGANGEN
“Girl in the Hallway/ Pigen i opgangen” er en animationsfilm baseret på en rigtig hændelse: True Crime. Filmen fortælles af et vidne til begivenhederne omkring et barns forsvinden 15 år tidligere, et vidne, som kæmper med de følelsesmæssige konsekvenser af sin egen passivitet og mangel på handling dengang.

Filmen er visuelt interessant, fordi den er råt produceret med 2D stop motion animation med kultegning, conté og pastelfarver direkte på sort papir og gamle aviser. Filmen bruger True Crime genrens greb med autencitet og dokumentarisme i en anderledes form og stiller et brændende moralsk spørgsmål: Kunne jeg have gjort en forskel og forhindret mordet på den lille pige?

Afspil trailer PIGEN I OPGANGEN

Bemærk ‘Pigen i Opgangen’ vises på engelsk med danske undertekster.

PLASTIKPOSERNES NAT
Forestil dig at alle de plastikposer, der ligger på gaderne, pludselig blev levende og gik til angreb. “La Nuit des sacs plastiques”/ Plastikposernes nat er en animeret gyserfilm af den prisvindende filminstruktør Gabriel Harel.

Filmen følger kvinden Agathe, som kun har en ting i hovedet, hun vil have et barn. Hun opsøger derfor sin ekskæreste DJ´en Marc Antoine og mens hun forsøger at overtale ham til, at de skal blive kærester igen, bliver alle plastikposer omkring dem pludselig levende og går til angreb på byen og dens indbyggere.

Filmen er tegnet i en streg, som toner uhyggen ned og indimellem er der humoristiske glimt i de besynderlige og groteske scener, hvor filmens hovedpersoner omringes af de blodtørstige plastikposer. Filmen er fyldt med suspense og chok. Alle genrens kendetegn.

Afspil trailer PLASTIKPOSERNES NAT

Bemærk ‘Plastikposernes Nat’ vises på fransk med engelske undertekster.

Klassetrin:
Udskoling

Fag: Billedkunst, Dansk, Historie, IT og medier

Sprog / dubbing / undertekster: Engelsk
Fransk
Med engelske undertekster

Land(e): Canada, Frankrig

Tips til lærerne:

Til denne visning får I 3 undervisningsforløb med i købet. Begge kortfilm er i BUSTERs filmpakke ‘Medier: Horror for begyndere’ og supplerer hinanden godt i forhold til at identificere gyser- og horrorgenrens to centrale begreber suspense og surprise i fagene dansk og IT og medier. Derudover kan I med ‘Pigen i Opgangen’ også arbejde med et forløb, der handler om at finde sin egen plads i historien, eller dykke ned i billedkunstens verden fyldt med teknikker og materialer, i filmpakkerne ‘Historie’ og ‘Billedkunst’.

Mere end film:

BUSTER er meget mere end film. Sammen med hver filmvisning er der et live-arrangement på cirka 15 minutter, som passer præcis til jer. På BUSTER ser vi det som en af vores fornemste opgaver at introducere børne- og ungdomspublikummet til biografrummets magi, men også til viden om det filmhistoriske rum og at give dem erfaringer med store kulturoplevelser i det fællesskab, som en filmvisning i biografen er. Et fællesskab som står i modsætning til forbrug af film og tv-serier via solo-streaming. Vi lover jer en ganske særlig BUSTERs live oplevelse, lige inden filmvisningen begynder.

Undervisningsmateriale:

Her kan du se en video om vores undervisningsmateriale til filmpakken om HORROR FOR BEGYNDERE, BILLEDKUNST og HISTORIE.

Når du køber billetter til filmene, modtager du automatisk undervisningsmaterialet, lærervejledning og adgang til alle undervisningsvideoerne på din ordrebekræftelse.