Nahuel og den magiske bog

Instruktør: Germán Acuña Delgadillo
År: 2020
Varighed: 99 min.

Tags

Lad dig rive med af et charmerende og smukt animeret eventyr om drengen Nahuel, der vokser op ved havet og floden. Hans far er fisker og Nahuels verden fyldt med skrigende måger, lyden af skibenes tuden og lugten af fisk. Men Nahuel er bange for havet. Han er ikke en del af alt det, som er det vigtigste i livet for hans far. En dag finder Nahuel en magisk bog i et forladt hus, der indeholder en eliksir, som får Nahuels frygt for havet til at forsvinde. Men bogen kan meget mere end det – og det ved den onde troldmand Kalku, der sender sine sorte fugle afsted for at få fingre i bogen og Nahuel.

EVENT: BUSTER er meget mere end film. Sammen med hver filmvisning er der et live-arrangement på cirka 15 minutter, som passer præcis til jer. På BUSTER ser vi det som en af vores fornemste opgaver at introducere børne- og ungdoms publikummet til biograf rummets magi, men også til viden om det filmhistoriske rum og at give dem erfaringer med store kulturoplevelser i det fællesskab, som en filmvisning i biografen er. Vi lover jer en ganske særlig BUSTERs live oplevelse, lige inden filmvisningen begynder.

Dato:

7. oktober 2021

Tidspunkt:

9:30 - 11:24

Sted / biograf

Grand Teatret
Mikkel Bryggers Gade 8
København K, 1460 Danmark

Billetter

Nedenstående antal inkluderer billetter til denne begivenhed allerede i din indkøbsvogn. Hvis du klikker på "Hent billetter", kan du redigere eksisterende deltageroplysninger samt ændre billetantal.
Billetter er ikke længere tilgængelige

Andre visninger

10/10/2021 - 12:45

07/10/2021 - 09:30

Klassetrin:
Indskoling, Mellemtrin

Fag: dansk

Sprog: Med danske undertekster

Land(e): Brasilien, Chile

Tema

Når du køber billetter til den her film, får du også undervisningsmateriale. Læs mere herunder.

TIPS TIL LÆRERNE:
Med BUSTERs materiale kan eleverne lære om eventyrgenren med udgangspunkt i film.

UNDERVISNINGSMATERIALE:
Eventyret er en af vores helt grundlæggende fortælleformer som binder os sammen fra generation til generation. Men hvordan ser eventyret ud i dag? Og hvordan ser det ud, når det tager et spring ind i filmens verden? Vi har udvalgt en række sprudlende, sære og sanserige eventyr anno 2021. Som genren gør bedst, tematiserer filmene vigtige temaer som ‘godhed’ og ‘ondskab’, ‘venskab’ og ‘anderledeshed’. Samtidig giver udgør de gode og enkle eksempler til at lære om karakterer, handlingsforløb og forskellige modaliteter. De fantasifulde plots og farverige fortællinger lægger op til selv at prøve kræfter med fortællekunsten i klassen – og netop det kan I med vores tilknyttede undervisningsforløb, hvor vi skruer op for kreativt arbejde med eventyrets byggesten.

Her kan du se en video om vores undervisningsmateriale til filmpakken EVENTYR.

Når du køber billetter til filmen, modtager du automatisk undervisningsmaterialet, lærervejledning og adgang til alle undervisningsvideoerne på din ordrebekræftelse.