Min bror min sjæl
Maria Eriksson-Hecht / Sverige, Norge & Finland / 2025 / 101 min
Brødrene Alex og Robin lever under miserable forhold hos deres voldelige og stærkt alkoholiserede far. Alex kæmper for at holde sammen på familien og påtager sig forældrerollen overfor sin yngre bror, der er aggressiv og uregerlig. Da Alex forelsker sig i Ines og rejser med hende til Berlin, begynder brødrene at glide fra hinanden, og en frygtelig hændelse vender deres verden på hovedet. Et stærkt og barskt portræt af et broderskab skabt af den debuterende, svenske instruktør Maria Eriksson-Hecht, der refererer til Andrea Arnolds og Dardenne-brødrenes filmiske verdener.