Dato, tidspunkt & sted

22. september 2020 - Kl. 11:00 til 12:36 - CinemaxX
DKK 17,00

på lager

Ryd

Midnight family

Instruktør: Luke Lorentzen
Original titel: Midnight family, 2019
Varighed: 81 min. + 15 min. Mere end Film i biografen

I en by, hvor kun 45 ambulancer skal dække en befolkning på 9 millioner, møder vi familien Ochoa som udfører en vigtig, men illegal funktion; en privat ambulance uden licens.

17 årige Josue Ochoa kører ambulancen, mens hans far sidder ved siden af på forsædet. Bagerst i ambulancen sidder familiens efternøler Juan på 10 år. Josue kører sommetider ræs med de andre private ambulancer for at nå først frem til ulykkesstedet eller gerningsstedet og idet hele taget leves familiens liv i en rytme mellem voldsom action og venten i den ambulance, som nærmest er deres andet hjem.

Filmen er nænsomt og smukt fotograferet af filmens instruktør – og sætter den danske velfærdsstat i et nyt lys. Her på gaden om natten blandt de fattigste mennesker, de korrupte politifolk og de illegale ambulancer hersker en anden orden, end vi kender den her i Danmark.

Klassetrin:
Udskoling

Fag: Dansk, Samfundsfag

Sprog / dubbing / undertekster: Med engelske undertekster
Spansk

Land(e): Mexico

Tips til lærerne:

Mere end film:

BUSTER er meget mere end film. Sammen med hver filmvisning er der et live-arrangement på cirka 15 minutter, som passer præcis til jer. På BUSTER ser vi det som en af vores fornemste opgaver at introducere børne- og ungdomspublikummet til biografrummets magi, men også til viden om det filmhistoriske rum og at give dem erfaringer med store kulturoplevelser i det fællesskab, som en filmvisning i biografen er. Et fællesskab som står i modsætning til forbrug af film og tv-serier via solo-streaming. Vi lover jer en ganske særlig BUSTERs live oplevelse, lige inden filmvisningen begynder.

Undervisningsmateriale:

Her kan du se en video om vores undervisningsmateriale til filmpakken om FAMILIE.

Når du køber billetter til filmen, modtager du automatisk undervisningsmaterialet, lærervejledning og adgang til alle undervisningsvideoerne på din ordrebekræftelse.