Martin og den magiske skov + Greta og Kæmperne (billedbog)

Instruktør: Petr Oukropec
År: 2021, 2020,
Varighed: 100 min.

Martin er klichéen på en storbydreng, der er smart i tøjet og tryllebundet af sin smartphone og af skærmlivet. Alligevel sender hans forældre ham på sommerlejr i skoven med en masse outdoor-typer, og Martin er langt fra begejstret – han hader maden, han synes alle aktiviteterne er dumme og han kan ikke lide de andre børn. Men så sker der noget. Skovens mystiske små væsner griber fat i Martin, da han forsøger at stikke af fra lejren, for de har hårdt brug for hans hjælp. En charmerende, inspirerende og aktuel film om storbydrengen, der overgiver sig til naturen.

EVENT: Billedbogen ‘Greta og kæmperne’ bliver vækket til live af skuespillerinde Christine Wolff Ørnsbo, der læser historien højt i biografen, mens vi viser Zoe Persicos smukke illustrationer på det store lærred. Bogen handler om en ung pige, der bor i en skov truet af farlige kæmper, og bygger på historien om Greta Thunbergs kamp for at redde planeten.

Dato:

9. oktober

Tidspunkt:

12:30 - 14:10

Sted / biograf

Cinemateket
Gothersgade 55
København K, 1123 Danmark
Køb billet her