Laputa – Slottet i himlen (Weekend)

Instruktør: Hayao Miyazaki
Original titel: Laputa Castle in the sky, 1986
Varighed: 126 min. + 20 min. Mere end Film i biografen

Der er mange gode ting at sige om Hayao Miyazakis mesterværk fra 1986. De to hovedpersoner Sheeta og Pazu både svæver, flyver, klatrer, løber og kæmper for deres liv og det mytiske slot Laputa på den svævende ø, som de begge er forbundet til via deres familier, men Miyazakis ensemble af bikarakterer er også helt i særklasse i denne film.

Piratdronningen Dola og hendes mand ingeniøren Motro ( som spiller en vigtig rolle i “Chihiro og heksene” ) og hele filmens piratplot udgør en dynamisk og underholdende del af filmen.

Miyazakis film er inspireret af Jonathan Swifts roman “Gullivers rejser” fra 1726, en mere end 250 år gammel bog, som har inspireret mesteren til et uforglemmeligt billedunivers omkring den svævende ø og kulminebyen som bare MÅ opleves i biografen.

VISNINGER:

Lør, 3/10 kl. 09:30 – Grand Teatret
Billetpris: 50 kr.
» KØB BILLETTER «

Mere end film:

Instruktør og underviser Thomas Howalt fortæller om hvordan animationer bliver bragt til live

Animationsinstruktør og underviser Thomas Howalt, vil inden visningen fortælle om skabelsen af Laputa og historien, temaerne og ideerne bag den, om myten Miyazaki, og måske kommer han også med nogle små hints til filmen.

Sprog / dubbing / undertekster: Med danske undertekster

Land(e): Japan

MERE END FILM:

BUSTER er meget mere end film. Sammen med hver filmvisning er der et live-arrangement på cirka 20 minutter, som passer præcis til jer. Vi lover jer en ganske særlig BUSTERs live oplevelse, lige inden filmvisningen begynder.