Kortfilmspakke: Følelser 2

Instruktør: Lowe Haak, Solveig Melkeraaen
År: 2021,
Varighed: 58 min.

Tags

Kroppen er fuld af følelser. Glæde. Vrede. Frygt. Spænding. Undren. Buster har sat to lysende positive film sammen i et lille kortfilm program, der er fulde af følelser.

Ellens Ark / Instr. Lowe Haak / Sverige / 2021 / 13 min
Ellen har mistet sin lillebror, han faldt ned ad trappen. Man kan dø på langt vildere måder. Men man kan altså også dø helt hverdagsagtigt. Man dør lige meget af den grund. Ellen kom hjem fra skole og så David ligge i entreen. Hovedet var drejet mærkeligt. Lowe Hak har instrueret en rørende, ordløs fortælling om stor kærlighed og sorg. Gyldendal har udgivet denne filmguide til det videre arbejde med filmen på skolen.

Skolen ved havet / Instr. Solveig Melkeraaen / Norge / 2021 / 30 min
Thorvin og Tilde går i første klasse på en skole der skal lukke. Det gør ondt i Tildes mave når hun tænker på det. Thorvin er mere optaget af hvad der skal ske med legetøjet. “Skolen ved havet” handler om hvordan store forandringer i samfundet opleves i børnehøjde og er et sjovt, inspirerende og varmt møde med de to venner og deres måde at tackle verdens udfordringer på.

 

Dato:

29. september

Tidspunkt:

11:15 - 12:13

Sted / biograf

Cinemateket
Gothersgade 55
København K, 1123 Danmark
Køb billet her

Andre visninger

05/10/2021 - 10:30

08/10/2021 - 10:30

Klassetrin:
Indskoling, Mellemtrin

Fag: dansk

Sprog: Med dansk tale

Land(e): Danmark, Norge, Sverige

Tema

Når du køber billetter til den her film, får du også undervisningsmateriale. Læs mere herunder.

TIPS TIL LÆRERNE:
Med BUSTERs materiale kan eleverne undersøge livet i en familie med udgangspunkt i film.

UNDERVISNINGSMATERIALE:
Buster er vild med familier i alle mulige former, farver og størrelser. Vi har samlet en række film, der på den ene eller den anden måde tager udgangspunkt i familielivet. Filmene er en en oplagt mulighed for at analysere film, hvor familien er omdrejningspunktet. Hvilke spændende fortællinger kommer der ud af det? Og hvad er filmenes budskaber om familien faktisk? Måske lærer eleverne noget nyt om, hvordan andre familier kan se ud og leve deres liv, og får tænkt over, hvilke familieformer vi er vante og uvante med at støde på i film og tv, og hvad det gør ved vores forestillinger om det gode familieliv og de bånd familiemedlemmer har til hinanden.

Her kan du se en video om vores undervisningsmateriale til filmpakken FAMILIE.

Når du køber billetter til filmen, modtager du automatisk undervisningsmaterialet, lærervejledning og adgang til alle undervisningsvideoerne på din ordrebekræftelse.