Kortfilmpakke: Madpakke til de mindste
Kristjan Møller, Carl Quist Møller, Malene Vilstrup, Trylle Vilstrup & Maria Mac Dalland / Danmark / 24 min
BUSTER serverer en madglad filmpakke for de mindste spækket med figurer fra DR, som børnene allerede kender og elsker. Temaet er mad, så der bliver dækket op, serveret og smagt på sagerne. Glæd jer til små historier om madleg, kartoffelbørn og masser af fantasi. BEMÆRK: Filmen er en del af BUSTER på Havnen, hvor en dagsbillet giver adgang til alle dagens film og aktiviter. I behøver ikke tilmelde jer filmvisninger og aktiviteter på forhånd, men der er et begrænset antal pladser, som bliver fordelt efter først til mølle-princippet, så kom gerne i god tid.
Børste: Mit jordbær
Kristjan Møller / Danmark / 2023 / 3 min
Mød Børste og vennerne, når det denne gang handler det om et jordbær – ikke bare et hvilket som helst, men et kæmpestort og uimodståeligt ét. Børste er klar til at sætte tænderne i det, men så viser det sig, at Orm allerede bor derinde. Begge vil have jordbærret for sig selv, men måske er den sødeste løsning at finde ud af, hvordan man deler.
Sandkassen: Syltetøj
Carl Quist Møller / Danmark / 2024 / 3 min
I dette afsnit af den kendte serie ‘Sandkassen’ plukker Bror og Marie brombær. Men da Bror kommer til at mase dem, bliver Marie sur. Heldigvis kan syltetøj redde selv den sureste dag. Et sødt afsnit om venskab og brombærglæde.
Vilddyr: Madleg – efterår
Malene Vilstrup & Trylle Vilstrup / Danmark / 2024 / 5 min
I dette afsnit af den kendte serie ‘Vilddyr’ er der fokus på mad, når Mus vil lege fin restaurant med vennerne. Men det er svært at holde styr på vennerne, når de hellere vil lege end sidde stille. Et charmerende afsnit om mad og venskab.
Børste: Vi fanger blommer
Kristjan Møller / Danmark / 2023 / 3 min
Børste er på jagt med sit fiskenet, men hvad er det, der pludselig dumper ned foran ham? En brun tingest fra himlen! Er det … en lort?! Nej da, det er bare en saftig blomme fra træet over ham. Nu vil Børste fange blommer – men hvad gør man, når der ikke kommer flere?
Lille Tut: Kartoflerne
Maria Mac Dalland / Danmark / 2024 / 7 min
Tag med Lille Tut og hendes venner på et hyggeligt eventyr i det grønne! Denne gang går turen ud i skoven med kartoffelmor og hendes søde babykartofler. Kendt og elsket fra Minisjang – og fuld af leg, fantasi og musik.
Børste: Passer på kagen
Kristjan Møller / Danmark / 2023 / 3 min
På BUSTER er der mulighed for at møde Børste og vennerne på det store lærred. I dette afsnit har Rut bagt de lækreste kager. Alt, de mangler, er lidt glasur. Men mens hun henter glasur, får Børste besøg af fuglen Fiffi – og fristelsen bliver lidt for stor. Heldigvis kan et ærligt “undskyld” redde det meste.






