Login

X

Hvis du tidligere har købt billetter uden at oprette en profil, kan du bede om et nyt password for at logge ind.

Opret konto

Short film package: Best Nordic shorts

Kortfilmpakke: Bedste nordiske kortfilm

Kirsten Skytte, Sascha Kempinski, Christoffer Rizvanovic Stenbakken, Johanne Helgeland & Hanna Maria Anttila / Danmark, Grønland, Norge & Finland / 62 min

Sau, lammas, savi, kind, seyð – sådan siger man “får” på norsk, finsk, grønlandsk, islandsk og færøsk. I denne tværnordiske kortfilmpakke møder vi historier fra hele norden. Spids ørerne og hør de forskellige nordiske sprog til billederne af sorte får i gummistøvler og djævelske fåreklippere i den humoristiske, danske kortfilm ‘Mæh’.

Mød drengen som leder efter sin bedste ven i byen Tasiilaq i Østgrønland i den rørende, grønlandske kortfilm ‘Tyven’. Og tag med til Norge i ‘Lugten af menneske’, hvor tre piger fanges i et magtspil, hvor venskab, empati og tilhørsforhold sættes på prøve.

Remember My Name

Husk mit navn: Historien om bamsen Mo

Kirsten Skytte & Sascha Kempinski / Danmark / 2025 / 15 min

Bamsen MO bliver givet i gave, da en lille pige bliver født under besættelsen i Danmark. Men da forældrene må flygte fra deres nyfødte barn til Sverige, bliver Mo deres eneste minde om datteren. Kortfilmen fortæller en rørende historie i børnehøjde om jødeforfølgelsen under 2. verdenskrig og den store genforening ved befrielsen i maj 1945.

The Thief

Tyven

Christoffer Rizvanovic Stenbakken / Grønland & Danmark / 2025 / 20 min

Da 15-årige Kaali opdager, at hans elskede slædehund er forsvundet, begynder en jagt gennem byen Tasiilaq i Østgrønland. Kaali er autist og føler sig ofte udenfor, men da han får mistanke om, at hunden er blevet stjålet, bliver jagten også en rejse ind i et samfund, hvor det ikke er let at stå udenfor. Og da sandheden om den egentlige tyv kommer frem, står Kaali over for et vigtigt valg: Er det værd at miste sin eneste ven for en hund? ‘Anngeerdardardor’ (‘Tyven’) er den første kortfilm fra Østgrønland og en rørende og rå fortælling om venskab, identitet og at finde sin plads.

The Smell of Human

Lugten af menneske

Johanne Helgeland / Norge / 2024 / 9 min

I denne poetiske kortfilm følger vi fire piger i den skrøbelige overgang fra barndom til ungdom. Pigerne fanges i et magtspil, da en af dem finder en forladt fugleunge – og venskab, empati og tilhørsforhold sættes på prøve. Filmen skildrer vigtige tematikker som identitet og den stille kamp for at høre til.

Ritual for the Rainbow

Ritualer til regnbuen

Hanna Maria Anttila / Finland / 2024 / 18 min

I denne tankevækkende kortfilm møder vi fire børn, som må klare sig selv, fordi de alle kommer fra utrygge hjem, hvor de voksne er fraværende. På en losseplads skyder de rotter og samler flasker for at overleve. Men en dag møder de en heksepige, som gennem særlige ritualer vil lære dem at tro på sig selv og kæmpe imod uretfærdighed og vold. Men hjælpen er ikke gratis.