Klub Kranium

Instruktør: Frigge Fri
År: 2021
Varighed: 80 min.

Tags

Josephine går med sort tøj, farverige parykker og har en stor tung ring i næsen. Hun har aldrig rigtig passet ind i Fjerritslev, hvor alle har så travlt med at være normale. Men i mødet med Mareridt og Jay, finder hun et tiltrængt venskab og fællesskab. De to vil nemlig også hellere ud og finde knogler fra døde dyr, end de vil spille håndbold. Den lille trio væbner sig med heftig makeup og vilde outfits, og sammen slutter de ring om et frirum, hvor de uforstyrret kan udfolde sig og bakke hinanden op. Da Josephine pludselig møder en fjerde ligesindet i den smukke Jan, forelsker hun sig hovedkuls, og de dyrebare venskaber udfordres i takt med at hendes fokus flytte sig.

EVENT: Inden filmen møder vi Linus (15) og Emil (14) fra heavy metal- bandet LEXTRANEUS. I en samtale med bandet taler vi om identitet, stil, venskab og fællesskaber der skiller sig ud fra mainstreamens normer.

Dato:

30. september

Tidspunkt:

10:00 - 11:35

Sted / biograf

CinemaxX
Kalvebod Brygge 57
København V, 1560 Danmark

Billetter

Nedenstående antal inkluderer billetter til denne begivenhed allerede i din indkøbsvogn. Hvis du klikker på "Hent billetter", kan du redigere eksisterende deltageroplysninger samt ændre billetantal.
Billetter er ikke længere tilgængelige

Klassetrin:
Udskoling

Fag: dansk

Sprog: Med dansk tale

Land(e): Danmark

Tema

Når du køber billetter til den her film, får du også undervisningsmateriale. Læs mere herunder.

TIPS TIL LÆRERNE:
Med BUSTERs materiale kan eleverne arbejde med undervisningsmaterialet IDENTITET OG NORMER med udgangspunkt i film. Her kan man arbejde med normer for køn og identitet og forskellige familieformer og hvordan de fremstilles på film.

UNDERVISNINGSMATERIALE:
Vi har samlet en perlerække af film, der handler om identitetsdannelse. Om det gælder køn, ophav, social klasse, hudfarve eller fritidsinteresser – identiteten gemmer sig i alt hvad vi gør og føler os som. De sociale fællesskaber er en del af vores identitetsdannelse, som enten inspirerer os til at finde os selv, eller får os til at føle os mindre værd. Filmene i denne pakke lægger derfor op til inspirerende snakke med eleverne om, hvad identitet kan siges at være for noget, og hvornår normer for hvordan vi skal opføre os og se ud, kan være skadelige for os. Ikke mindst er filmene nogle af de fineste i programmet, som man kan fordybe sig med at analysere på i danskfaget.

Her kan du se en video om vores undervisningsmateriale til filmpakken om IDENTITET OG NORMER.

Når du køber billetter til filmen, modtager du automatisk undervisningsmaterialet, lærervejledning og adgang til alle undervisningsvideoerne på din ordrebekræftelse.