Jawline (Weekend)

Instruktør: Liza Mandelup
Original titel: Jawline, 2018
Varighed: 99 min. + 20 min. Mere end Film i biografen

Instruktør Liza Mandelup har lavet en underholdende og tankevækkende film, der følger 16 årige social mediestjerne Austyn Tester og talentmanager Michael Weist. De arbejder i en verden af internetstjerner, wannabees, fans og sociale medier, i mediernes hovedstad Los Angeles og den lille by Kingsport Tennessee, i det sydlige USA.

Vi kommer helt tæt på livet som online stjerne og Austyn, der med sit gode hjerte kæmper sig vej ind i mediernes spotlight for at undslippe et liv uden meget fremtid i Tennessee, eller som han selv siger det: “I need to get big on social media, so I can help the world”.

Filmen bevæger sig frit hos alle parterne i det sindrige system, som internetstjernerne opererer i, hos de skrigende fangirls, i køkkenet hos den blonde talentmanager Michael Weist, hos de konkurrerende talenter på hotelværelset, i soveværelset hos Austyn og hans omsorgsfulde bror og fætter.

Som en introduktion til filmen vil vi få besøg af sangerinde og tidligere influencer Emilia Devina. Emilia startede som helt lille med at interessere sig for sang og teater, men blev senere populær som influencer på instagram. Hun vil fortælle om livet som influencer, jagten på de perfekte posts og branchens op og nedture, der sidste år ledte til hendes valg om at droppe influencer-livet og fokusere et hundrede procent på musikken.

Filmen handler om drømme, håb og den store pengemaskine, og vej ud af fattigdom, som Internet-stardom er.

VISNINGER:

Søn, 4/10 kl. 09:30 – CinemaxX
Billetpris: 50 kr.
» KØB BILLETTER «

Sprog / dubbing / undertekster: Engelsk

Land(e): USA

Mere end film:

BUSTER er meget mere end film. Sammen med hver filmvisning er der et live-arrangement på cirka 15 minutter, som passer præcis til jer. På BUSTER ser vi det som en af vores fornemste opgaver at introducere børne- og ungdomspublikummet til biografrummets magi, men også til viden om det filmhistoriske rum og at give dem erfaringer med store kulturoplevelser i det fællesskab, som en filmvisning i biografen er. Et fællesskab som står i modsætning til forbrug af film og tv-serier via solo-streaming. Vi lover jer en ganske særlig BUSTERs live oplevelse, lige inden filmvisningen begynder.