Ivalu
Anders Walter & Pipaluk K. Jørgensen / Danmark / 2023 / 16 min
Oplev denne Oscar-nominerede kortfilm fra 2023 på det store lærred. Da Ivalu pludselig forsvinder, sætter hendes lillesøster Pipaluk alt ind på at finde hende. Mens de voksne omkring hende vender det blinde øje til, begiver Pipaluk sig ud i den barske, smukke grønlandske natur på jagt efter svar. Undervejs dukker minderne om søsterens betydning frem – både de lyse og de mørke. Det er en poetisk og gribende fortælling om savn, tab og sandheden, vi nogle gange helst ikke vil se i øjnene.
