Trailer

Hvordan jeg lærte at flyve

Radivoje Andrić / Kroatien, Serbien, Bulgarien & Slovakiet / 85min
Sofija skal på sommerferie med sin mormor (også kaldet Grandma Hitman), som ifølge Sofija kun har en mission: at ødelægge hendes sommerferie og bringe hende så langt væk som muligt fra Marko, som Sofija er noget så forelsket i. De skal holde ferie hos mormors søster Luce i et gammelt hus med masser af klamme edderkopper og nul WiFi. Men så opdager Sofija de andre børn på øen, de lækre strande og de kæmpestore isvafler. Og hun opdager, at hendes familie bærer på hemmeligheder og gamle sår, som hun kan være med til at hele. Klara Hrvanović spiller rollen som Sofija og er filmens lysende stjerne. En glad sommerfilm med noget at tænke over.

Skoleprogram - info til lærere

Fag: dansk & samfundsfag
Klassetrin: Mellemtrin & Udskoling
Emner: Familie & Normer og identitet
Tema: Sanserne i biografen

Se undervisningsmaterialer

Undervisningsmateriale

BUSTER tilbyder en række gratis undervisningsmaterialer, som I kan bruge i forbindelse med jeres filmvisning. Materialet handler ikke om den enkelte film, I skal se, men lægger op til et tematisk eller fagligt forløb, som I kan integrere filmoplevelsen i. Tænk det som et fagligt eller tematisk sæt briller, som I sammen ser filmen igennem og som giver jer nogle særlige opmærksomhedspunkter for biografoplevelsen. Nedenstående materialer er anbefalet til denne film: Hvordan jeg lærte at flyve

Familien på film

Undervisningsmateriale

Familier kommer i alle mulige former, farver og størrelser i BUSTERs program. Filmene konkretiserer det komplekse i at være en familie på mange forskellige måder og er oplagte til at reflektere over familieformer og -roller i klassen. Dette materiale kan bruges til at analysere den film I skal se på festivalen med familien som omdrejningspunkt. Med de forskellige øvelser arbejder I med at udvide familiebegrebet og reflekterer over, hvilke familieformer I selv støder på i film og serier, og hvilke der mangler. I slutter af med en 'familieanalyse' af filmen