Dato, tidspunkt & sted

22. september 2020 - Kl. 09:30 til 10:09 - Cinemateket
DKK 17,00

på lager

28. september 2020 - Kl. 11:00 til 11:39 - Cinemateket
DKK 17,00

på lager

30. september 2020 - Kl. 11:00 til 11:39 - Cinemateket
DKK 17,00

på lager

Ryd

Holly på sommerøen + Vintersø

Instruktør: Karla Nor Holmbäck + Petteri Saario
Original titel: Holly på sommerøen 2018 , + Vedenneito 2019
Varighed: 15. min. + 9 min. + 15 min. Mere end Film i biografen

HOLLY PÅ SOMMERØEN
Holly er på sommerferie hos sin bedstefar, der elsker matematik. Hun keder sig og vil gerne gå på opdagelse, men bedstefar siger, at der ikke er mere at opdage, at alt på jorden er analyseret og kategoriseret. Der er ikke nogen grund til at gå på opdagelse længere.

Men om natten ser Holly en lysende sten falde ned fra himlen og sammen med sin skildpadde Skilde, tager hun alligevel afsted på en rejse til det uopdagede og så endda med et videnskabeligt formål. For måske har bedstefar haft sit hoved nede i bøgerne lidt for længe.

Filmen er Karla Nor Holmbäcks afgangsfilm fra Den Danske Filmskole og oser af overskud og charme. En perfekt indgang til at tale om videnskab med de yngste og pirre nysgerrigheden på naturen omkring os.

Afspil trailer HOLLY PÅ SOMMERØEN

VINTERSØ
Emika har aldrig prøvet at sove i telt i minus 15 grader og filmen beskriver 13 årige Emika og hendes fætter Antti´ som har besluttet sig for at overnatte på en frossen sø i Finland. Filmen beskriver de to venners oplevelser med landskaber, dyr og natur over et døgn på isen.

Emika og Antti borer bl.a hul i isen og fisker, og der er både spætter, ørne, ugler, los, snemænd og stilhed på den store ismasse. Emika og Antti er også så heldige at opleve nordlys fra deres lille lejr. Petteri Saarios smukke natur dokumentarfilm giver et spændende indblik i livet i en finsk sø om vinteren. Filmen beskriver en god naturoplevelse og viser vinteren i et snedækket landskab i den nordligste del af Skandinavien.

Afspil trailer VINTERSØ

Klassetrin:
Børnehave, Indskoling, Mellemtrin

Fag: Billedkunst, Dansk, Historie, Natur/Teknologi

Sprog / dubbing / undertekster: Dansk
Med dansk tale

Land(e): Danmark, Finland

Tips til lærerne:

Til denne visning får du 2 undervisningsforløb med i købet. Med BUSTERs materialer kan eleverne lære om nordisk sprog og kultur, med udgangspunkt i Vintersø, og samtidig pirre børnenes naturvidenskabelige nysgerrighed! Brug Holly på Sommerøen i forløbet om naturvidenskab for indskolingen og gå selv på opdagelse i naturen med klassen.

Mere end film:

BUSTER er meget mere end film. Sammen med hver filmvisning er der et live-arrangement på cirka 15 minutter, som passer præcis til jer. I 2020 bruger BUSTER kroppen i biografen. Sangskriveren Jan Rørdam, manden bag musikken til “Bamses Billedbog”, har skrevet en helt ny sang til BUSTER om biografens magi, og vi danser og bevæger os til musikken i en sjov koreografi mellem stolerækkerne. Vi lover jer en ganske særlig BUSTERs live oplevelse, lige inden filmvisningen begynder.

Undervisningsmateriale:

Her kan du se en video om vores undervisningsmateriale til filmpakken om NORDISKE SPROG og NATURVIDENSKAB.

Når du køber billetter til filmen, modtager du automatisk undervisningsmaterialet, lærervejledning og adgang til alle undervisningsvideoerne på din ordrebekræftelse.