Dato, tidspunkt & sted

21. september 2020 - Kl. 11:00 til 11:42 - CinemaxX
DKK 17,00

på lager

1. oktober 2020 - Kl. 11:00 til 11:42 - CinemaxX
DKK 17,00

på lager

Ryd

Genious Loci + Pigen i opgangen

Instruktør: Adrien Merigeau + Valerie Barnhart'
Original titel: Genius Loci + Girl in the Hallway, 2020 + 2018
Varighed: 16 min. + 11 min. + 15 min. Mere end Film i biografen

GENIOUS LOCI
Buster har i 2020 udvalgt fire film til en filmpakke, der kan inspirere til forløb i faget Billedkunst. En af filmene er kæmpetalentet og animationsinstruktøren Adrien Merigeaus smukke film “Genius loci”. Filmen har vundet flere priser og kan bedst beskrives som smukt kaos.

Det er en flimrende enhed af farver, billeder, former og spændende lyde og musik centreret omkring en fortælling om en ensom kvinde, som måske guides af en mystisk kraft. Filmen fabulerer over begrebet “Genius loci”, som betyder stedets ånd. Måske er kvinden i filmen en ånd?

Afspil trailer GENIUS LOCI

PIGEN I OPGANGEN:
“Girl in the Hallway/ Pigen i opgangen” er en animationsfilm baseret på en rigtig hændelse: True Crime. Filmen fortælles af et vidne til begivenhederne omkring et barns forsvinden 15 år tidligere, et vidne, som kæmper med de følelsesmæssige konsekvenser af sin egen passivitet og mangel på handling dengang.

Filmen er visuelt interessant, fordi den er råt produceret med 2D stop motion animation med kultegning, conté og pastelfarver direkte på sort papir og gamle aviser. Filmen bruger True Crime genrens greb med autencitet og dokumentarisme i en anderledes form og stiller et brændende moralsk spørgsmål: Kunne jeg have gjort en forskel og forhindret mordet på den lille pige?

Bemærk: Pigen i Opgangen vises på ENGELSK uden undertekster.

Afspil trailer PIGEN I OPGANGEN

Tips til lærerne:

Begge kortfilm har et meget stærkt visuelt udtryk og rummer mange følelsesmæssige stemninger, som billederne afspejler, forstærker og bevæger. De er begge med i BUSTERs Billedkunst filmpakke, som man kan arbejde med tværfagligt i fagene dansk, billedkunst og IT og Medier. Filmene i Billedkunst pakken inspirerer til at åbne øjnene og dykke ned i billedkunstens verden med spændende undervisningsforløb, teknikker og materialer.

Til denne visning får I hele 3 undervisningsforløb med i købet. Pigen i Opgangen er nemlig også med i Horror for begyndere- og Historie pakken. Lær fx eleverne om gyser og horror genrens begreber suspense og chok, samt “true Crime genren” med udgangspunkt i filmen, eller fordyb jer i et forløb, der handler om at finde sin egen plads i historien gennem tidslinjer og tidsaldre.

Mere end film:

BUSTER er meget mere end film. Sammen med hver filmvisning er der et live-arrangement på cirka 15 minutter, som passer præcis til jer. På BUSTER ser vi det som en af vores fornemste opgaver at introducere børne- og ungdomspublikummet til biografrummets magi, men også til viden om det filmhistoriske rum og at give dem erfaringer med store kulturoplevelser i det fællesskab, som en filmvisning i biografen er. Et fællesskab som står i modsætning til forbrug af film og tv-serier via solo-streaming. Vi lover jer en ganske særlig BUSTERs live oplevelse, lige inden filmvisningen begynder.

Undervisningsmateriale:

Her kan du se en video om vores undervisningsmateriale til filmpakken om BILLEDKUNST, HORROR FOR BEGYNDERE og HISTORIE.

Når du køber billetter til filmen, modtager du automatisk undervisningsmaterialet, lærervejledning og adgang til alle undervisningsvideoerne på din ordrebekræftelse.