Den Oscarnominerede og prisvindende danske animations-dokumentarfilm om barnet Amins flugt fra Afghanistan til Danmark i 1980’erne er ikke bare en af de bedste danske film i mange år, men også et rørende indblik i, hvad der sker med et barn og en familie på flugt. Amin fortæller selv sin historie i tilbageblik som voksen. Hans fortælling er animeret og omskrevet til medrivende og spændende scener. Filmholdet omkring filminstruktør Jonas Poher Rasmussen er lykkedes med at fortælle historien fra både barnets, teenageren og den voksne Amins perspektiv. Steven Spielberg stemte for, at filmen skulle vinde en Oscar i 2022 - og vi er enige med Steven! Filmen er en del af BUSTERs særlige temaserie om 'En sang for friheden'.
Skoleprogram - info til lærere
Fag: dansk & samfundsfag Emner: Familie & Normer og identitet Tema: En sang for friheden
Opret en gratis profil for at få adgang til at købe billetter til skoleprogrammet, samt have mulighed for at kunne lave dine egen udvælgelse af favoritfilm.